Jeg fandt på en citatside det her sjove citat krediteret en uhyggelig bestseller- og skrivemanualforfatter:
"The
semi-colon is a burp, a hiccup. It's a drunk staggering out of the
saloon at 2 a.m., grabbing your lapels on the way and asking you to
listen to one more story."
- og så læste jeg videre i (begyndelsen på - jeg nipper mig frem, er bange for at komme til at sluge for hurtigt (og få postapokalyptisk hikke) men det er som forventet djævelsk læseværdigt skrift (i sin rastløst bevidsthedsstrømmende, vittige/visionære polyfoni)) Theis Ørntofts Solar, og han er også, ligesom mig og Christina Hesselholdt m.fl. semikolonmisbruger, her er de mellem punktummer to seneste, side 41, Theis-jeget vandrer selvkritisk på hærvejen:
"Den ubrudte grusvej havde en desillusionerende virkning på mig, det var som om den lige vej afklædte vandringen dens eventyr og viste den frem som det den egentlig var: en distance melem a og b, en linje mellem et startpunkt og et slutpunkt; alt ud over dette var indbildning fra min side, jeg gik jo for helvede bare og indbildte mig vandringen, inde i skoven på de små knudrede danske stier, jeg bildte mig selv en rejse ind, alle disse sammenkrøllede stisystemer, op og ned, bregner og mos, gult og grønt, lys og mørke; vandringen er var ikke andet end en latterlig indbildning."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar