iflg. ODS
Kluk-hikke, en. (jf. klukke 2; sj.) stærk (klukkende) hikke. (hun fik) et Anfald af Klukhikke, saa hun maatte forlade Bordet. Bergstrøm.KD.68.
Hikke-fnis, et. (sj.) fnis, som kommer stødvis ell. minder om hikke. VVed.BB.230.
Hikke-graad, en. (jf. I. Hikke 2, II. hikke 2.1; nu sj.) heftig, hulkende graad. talem. (efter PSyv.I. 250): den Skrikkelatter (dvs.: skoggerlatter), den skal . . vorde til Hikkegraad! HFEw. Fort.50.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar