Vi var for første gang i byen med barnevogn i går, og det gik fremragende
vi mødte Merete Pryds Helle ved Rundetårn
vi mødte Helle Helle - æres-fairy godmother - i Magasins kælder
hvis det ikke er HELLE-DIGT?
jeg smuttede op til.WA og hentede Pia Juuls nye digtsamling (PIA JUULS NYE DIGTSAMLING) Forbi
jeg havde spist en avocadomad i Magasin, og på Pilestræde gled jeg i noget grønt, der umiskendeligt lignede avocadokød, MEN FALDT IKKE!
i S-toget på vej hjem vogtede jeg barnevognen, men kunne ikke lade være at læse i PIA JUULS NYE DIGTSAMLING (udkommer i næste uge - bare vent!), jeg læste 1 linje og så kiggede jeg til sødt sovende Samuel og læste 1 linje og kiggede til ham OG SÅ PLUDSELIG HANDLEDE LINJEN OM HAM OG HER!
her er det fulde, alt for smukke og sande digt - med læsningens regibemærkninger - på side 14:
Jeg vil have det
(kigger til S)
hér, nu, på jorden
(kigger til S)
Ikke se det når det først er tabt
(kigger til S)
Se sollyset, det
(kigger til S)
blinker på de våde grene
(kigger til S)
se blikket mellem
(kigger til S)
de to der sidder der på bænken
(kigger til S)
se barnets sovende ansigt
(tror ikke mine egne øjne, kigger til S, læser linjen én gang til: SE BARNETS SOVENDE ANSIGT, kigger til S)
Du ejer ikke evigt noget som helst
(kigger til S)
slet ikke det tabte
- og så vågnede han!
fredag den 16. marts 2018
Juul-poesi in real time - Helle & Helle - betydeligt blessed
Etiketter:
Forbi,
Helle Helle,
Merete Pryds Helle,
Pia Juul,
Samuel
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar