Pristale, level: fuld ekstase

- hen mod slutningen i Asger Schnacks tryk 16-hvirvlende pristale for Peter Laugesen, da han fik Dan Turèll-medaljen, tilføjet de YEAH'er, som denne tilhører ikke kunne lade være være at udstøde mere eller mindre under mit vejr:

"Peter Laugesen er en ven af universet, dvs. han er tilgængelig for universel sandhed.
YEAH!
Man hører den, hvis man lytter til hans digte. Han vågner og er en del af den universelle sandhed. Han træder ind i stilheden og er en del af den universelle stilhed. Du er velkommen til at lytte med. Børn er også velkomne. Dyr. Jeg tvivler ikke på, at også planter er velkomne.
YEAH! JA, DE ER!
Peter Laugesen har befundet sig mange steder på Jorden under indtryk af naturen. Stjernerne taler til ham, både nat og dag.
YEAH! JA, DE GØR!
Universel tankegang er uafhængig af mørke eller lys, forstået som dagslys. Tanken er videre. Lytter du med på digtene, er det en videre tanke. Vi inkluderer månen, rejsen imellem græsstrå.
 YEAH!
Vi blænder op for en større sammenhæng.
YESAH
Peter Laugesen forstås af alle.
YEAH!
Han er løftet op over forståelseskløfter.
YEAH !
Som digter er han digternes digter.
YEAH!
Stjernernes digter.
YEAH!
Alle og enhvers digter.
YEAH!
Hans digte læses sammen med regndråber, der falder, græsstrå, der vajer i vinden, de taler græsstråenes sprog.
YEAH!
Peter Laugesen ser, det er sansningens første opgave. Han indfanger øjeblikket.
YEAH!
Men det er næsten ingenting i forhold til næste trin: at forvandle det sete til rytme, det er udødeliggørelsens proces.
YEAH!
Her findes ingen regler, her findes ingen ’skik og brug’. Der er højst nogle stier, man har gået ad før. Ikke for nødvendigvis at gå den samme vej, men for at variere det sete, gentagelsens genialitet, som Jørgen Gustava Brandt talte om.
YEAH! GUSTAVA! 
Men med tryk på praksis, ideer og forestillinger gør det ikke. Og her kommer vejrtrækningen ind med sin betydning: for hvordan skabe forbindelsen, broen, mellem sansningen og den sproglige rytme (som er lig med livsrytmen)? Hvis ikke gennem vejrtrækningen, åndedraget, der giver og giver – liv til den krop, der sanser og rummer bevidstheden.
NEJ, HVORDAN DOG! YEAH!
Således bliver vejrtrækningen ørnen, der flyver,
YEAH!
sneen, der fyger,
YEAH!
minuttet, der bliver til og indånder liv i digtet.
YEAH!
Til stadighed praktiserer Peter Laugesen denne forvandling, denne livgivning på mere eller mindre et helt folks vegne eller i alle tilfælde på menneskehedens vegne.
YEAH!
En dag langs Søerne i København, frysende ude eller med varmen i behold.
YEAH
Ind strømmer verden i digtet.
YEAH! JA, DEN GØR!
Der er plads nu, ikke blot til grene og tage og solens sidste stråler. Der er plads til cirkler og en tilbagevenden til kendte områder med et nyt syn,
YEAH! JA, DER ER!
ind glider navne på musikere, malere, digtere, hver især taler de med illumineret røst, det er, som om hele historien fra en tidlig tysk romantik til en stadig fornyende revolution får liv."
YEAH!