Viser opslag med etiketten Merete Pryds Helle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Merete Pryds Helle. Vis alle opslag

fredag den 16. marts 2018

Juul-poesi in real time - Helle & Helle - betydeligt blessed

Vi var for første gang i byen med barnevogn i går, og det gik fremragende

vi mødte Merete Pryds Helle ved Rundetårn

vi mødte Helle Helle - æres-fairy godmother - i Magasins kælder

hvis det ikke er HELLE-DIGT?

jeg smuttede op til.WA og hentede Pia Juuls nye digtsamling (PIA JUULS NYE DIGTSAMLING) Forbi

jeg havde spist en avocadomad i Magasin, og på Pilestræde gled jeg i noget grønt, der umiskendeligt lignede avocadokød, MEN FALDT IKKE!

i S-toget på vej hjem vogtede jeg barnevognen, men kunne ikke lade være at læse i PIA JUULS NYE DIGTSAMLING (udkommer i næste uge  - bare vent!), jeg læste 1 linje og så kiggede jeg til sødt sovende Samuel og læste 1 linje og kiggede til ham OG SÅ PLUDSELIG HANDLEDE LINJEN OM HAM OG HER!

her er det fulde, alt for smukke og sande digt - med læsningens regibemærkninger - på side 14:

Jeg vil have det
(kigger til S)
hér, nu, på jorden
(kigger til S)
Ikke se det når det først er tabt
(kigger til S)
Se sollyset, det
(kigger til S)
blinker på de våde grene
(kigger til S)
se blikket mellem
(kigger til S)
de to der sidder der på bænken
(kigger til S)
se barnets sovende ansigt
(tror ikke mine egne øjne, kigger til S, læser linjen én gang til: SE BARNETS SOVENDE ANSIGT, kigger til S)
Du ejer ikke evigt noget som helst
(kigger til S)
slet ikke det tabte
Billedresultat for pia juul forbi



















- og så vågnede han! 

lørdag den 13. maj 2017

Nå ja, YAHYA (kom nu frem!)

Jeg kom for skade at skrive i i Bogholderi-note i torsdagens Weekendavis, at


"ikke siden Mærkedage har et genuint hovedværk i dansk litteratur fået så massiv, bestsellermæssig succes"

som Merete Pryds Helles Folkets skønhed, og det passer jo ikke, for der er også

Yahya Hassans Yahya Hassan

der uden tvivl er og vil forblive et hovedværk i dansk litteratur, og lige om lidt kommer digteren ud af fængsel (hvornår har en forfatter til et hovedværk i dansk litteratur sidst været fængsel (detentionen tæller ikke) - da Hans Kirk og Hans Scherfig blev sendt til Vestre og siden (kun Kirk) Horserød? Og om, håber vi så, kun yderligere et øjeblik kommer hans nye bog!

torsdag den 23. februar 2017

Udvalgte nominerede, Læsernes Bogpris

(sølle) 3 ud af 10 nominerede til Bibliotekernes og Berlingskes Læsernes Bogpris (stem og få yderligere info via dette link):

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Christina Hesselholdt: Vivian

Olga Ravn: Den hvide rose

søndag den 29. januar 2017

WA sker der?

Først og fremmest disse bøger fik ikke Weekendavisens Litteraturpris i forgårs:

Anders Abildgaard; IBIS
 
Kristina Nya Glaffey: Mor og Busser skal skilles

Merete Pryds Helle: Folkets skønhed

Halfdan Pisket: Dansker

Kirsten Thorup: Erindring om kærligheden

ØV!

onsdag den 25. januar 2017

Laurbær atter litterære!

God nyhed:

Merete Pryds Helle får De Gyldne Laurbær!

for hun er en rigtig forfatter. Og af en helt sjælden forvandlingskarat!

T I L L Y K K E !

Den anden "regelrette" (bortset fra hun aldrig har været regelret - men iflg. Generationsmaskinen) 90'er-digter og den anden Helle, der får laurbærrene.

Jeg har anmeldt hende zigzagget, men så langt overvejende til det positive zag - den første bog, jeg anmeldte, var hendes bog nr. 3. nyklassikeren Vandpest fra 1993.

Her er hendes gamle Forfatterskolerektor Poul Borums anmeldelse af den bog i Ekstra Bladet; han ville være stolt i dag, er jeg sikker på:

"ET GRUSOMT EVENTYR

(4 stjerner ud af 6)

For tre år siden debuterede Merete Pryds Helle med en kompliceret og spændende novellesamling, og kort efter den kom den meget originale, eksperimentelle roman Bogen. Hendes nye roman Vandpest er lige så fascinerende, men adskilligt tydeligere, selvom den stadigvæk er mere imponerende som sprogkunst end som roman.
  Hun skriver så intenst, at man læser med den yderste opmærksomhed, med læsernerverne på stilke. Hun skriver lidenskabeligt, som om selve skriften kunne fastholde det begær, der et sted i bogenn bliver kaldt 'at blive verden, at blive elsket'.
  Historien er et slags grusomt eventyr med science-fiction-agtig undergangsstemning om nogle mennesker i et øde, afgrundsagtigt landskab. Men man læser først og fremmest bogen for dens mange overordentligt intense momenter.
  Jeg vil give et eksempel fra en samlejeskildring (uden på nogen måde at antyde at emnet dominerer bogen): Foran mig så jeg hans ansigt, sammentrukket, blodrødt, som i krampe. Jeg kunne mærke blodet skylle op i mit eget ansigt, skylle rundt i kroppen og åbne den for ham. Jeg havde ikke tidligere vidst, hvad lyst var,
  Det er i tre sætninger en ny måde at skildre noget meget velkendt - og skildre det på en meget kvindelig måde. Jeg ved ikke, om der er, der hedder 'kvindeskrift', som nogle feminister hævder, men hvis der er, så er Merete Pryds Helles originale og godt tænkte labyrint af en roman et eksempel på den."

- og sådan begynder hendes allerførste bog, novellesamlingen med den skønne titel Mod en anden ro, 1990:

"Når kvindens tre fingre med lange spidsede negle rammer skrivemaskinens taster, glider neglen fremad på hver enkelt tast og trykker den skråt ned, samtidig med at neglen bøjer lidt bag over.
  I det øjeblik fingrene rammer maskinens stål, forsvinder hun, ellers bevæger fingrene sig søgende rundt i rummet som leder de efter en vej ud"

fredag den 3. juni 2016

Ikke folkets ansvar

Det er ikke, som jeg er kommet til at skrive i avisen i dag, fordi de har haft ansvaret så frygtelig mange gange før, People's Press, der har udgivet Benn Q. Holms frem mod bevidstløshed stadig mindre sindsoprivende roman De levende og de døde, men det gode, gamle taberforlag Lindhardt & Ringhof, der ellers lige havde fået ære af Merete Pryds Helles stolt intense og ikke kun i titlen faktisk FOLKELIGE roman Folkets Skønhed. Forlaget holdt fælles reception for Q. Holms og Pryds Helles romaner i går og tænk, hvilken akut skizofren gæst med sådan et - hvad hed han nu? - JONAH HEX-ansigt, jeg ville have været ved den shindig!

torsdag den 19. maj 2016

Ping 1931-2016

Jeg læste i  dag på politikken.dk, at Inge Rifbjerg, kaldet Ping, Klaus' kone, som jeg vistnok aldrig har hilst på, var død, og bladrede kort efter (fordi MPH udgiver ny romanmursten i næste uge - SUSPENSE!) i Merete Pryds Helles kæmpe mail-samling Kære Mai, som jeg aldrig har fået læst, og faldt over disse linjer:

"Åh jo - før vi kørte, var der frokost - jeg sad ved siden af ambassadricen og Inge Rifbjerg, som nu er sød, og spiste kedelig mad af plastictallerkener."

 

fredag den 22. januar 2016

Hovedstol trækker LANGE renter!

Notapparatsfråga: Per Højholt säger någonstans ”Af hovedstolen skal man inte tage” Var? Är det korrekt citerat? Anyone? Morten Søndergaard Martin Glaz Serup Merete Pryds Helle Olga Ravn Pia Juul
Comments
Ulf Karl Olov Nilsson
Ulf Karl Olov Nilsson "ikke tage" menar jag
 
Lars Bukdahl Der findes hele afhandlinger om hvor det citat stammer fra og hvad den rette ordlyd er, jf. denne blogpost (har ikke lige den Synsvinkler-artikel, der henvises til) . "Man skal ikke tage af hovedstolen" er vel den enkleste version af dictummet http://kjerkegaard.blogspot.dk/.../hvor-er-hovedstolen...
Ulf Karl Olov Nilsson
Ulf Karl Olov Nilsson Perfekt! Många tack i blixthastighet Lars Bukdahl
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Vi ender alle på Lynmuseet
Martin Glaz Serup
Martin Glaz Serup
Martin Glaz Serup Hvad skal du bruge det det, hva' hva' Ulf?
Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle Digtning er ikke budskab og følelsesformidling, og man må, som han ofte er citeret for „ikke tage af hovedstolen“, altså ikke blande sine erindringer og liv direkte ind i kunsten.
Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle Fra samme som Martin linker til; jeg synes dog det er et problematisk udsagn, fordi han generaliserer fra egen praksis til andres.
Martin Glaz Serup
Martin Glaz Serup Well, problematisk er det vel ikke, det er en poetikalsk statement, ikke et EU-direktiv, man kan bare gør noget andet som det passer én smile emoticon Som Christina Hesselholdt jo ret fantastisk har gjort her fx: http://rosinante-co.dk/hovedstolen-id35837
HOVEDSTOLEN handler om, hvordan man erindrer barndommen. Kronologi er erstattet af en…
rosinante-co.dk
Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle Jojo; men det er jo netop i oprør mod noget der blev skrevet som et dictum; man må skrives der, ikke jeg må ...
Martin Glaz Serup
Martin Glaz Serup Det er jo manifestets stemme smile emoticon
Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle jaja, jeg skal nok holde inde; er måske bare ikke så meget for manifester, mere for manifestationer ..
Ulf Karl Olov Nilsson
Ulf Karl Olov Nilsson Tack alla! Måste PANIK PANIK bara få detta klart! Boken ska i tryck!
Martin Glaz Serup
Martin Glaz Serup Posten skal ud!
Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle Den glæder jeg mig til.
Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle Men egentlig er der noget underligt ved begrebet. Jeg har altid forstået hovedstolen som det store beløb man! havde stående i banken, og som levede af renterne fra; men det betyder det så slet ikke - hovedstolen er den oprindelige gæld, man har optaget. det er måske typisk højholtsk; at det vi så ikke må tage fra, ikke er noget vi har, men noget vi har lånt. Altså vores digteriske kilde er en gæld vi har til nogen eller noget; og denne gæld må vi så ikke tage fra. Det giver vel faktisk ikke mening - men det er garanteret meningen. Men som jeg husker Christinas bog, bruger hun også begrebet hovedstolen som den barndomsarv man har fået, og altså ikke lånt?
Ulf Karl Olov Nilsson
Ulf Karl Olov Nilsson Merete Pryds Helle Maria Callas apropå rösten: Never use the capital, only the interest.
Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle ja, og bare man dog havde kapital til det wink emoticon men hovedstolen er netop ikke kapitalen, men lånet ... er det ikke lidt underligt?
Øyvind Berg
Øyvind Berg Merete har selvfølgelig rett. Men hvor bevisst Per brukte begrepet er vanskelig å si nå i ettertid?
Merete Pryds Helle
Stefan Andreas Sture
Stefan Andreas Sture http://www.litteratursiden.dk/.../hovedstolen-af...
50 korte prosastykker, som tilsammen skildrer et barns oplevelse af sin nære omverden det år faderen forlader…
litteratursiden.dk
Morten Søndergaard Jeg har ikke lige læst tråden igennem her og er på vej ud af døren - men jeg spurgte engang Højholt selv og det er ikke ham der har sagt det . . men hvem det var jeg lige glemt ... en forfatter fra hans generation -
Morten Søndergaard
Signe Højholt
Signe Højholt Jeg er på vej med svar - det kræver lige lidt research!
Signe Højholt
Signe Højholt Utroligt som den hovedstol bliver ved at rumstere – i Højholt-familien og omegn er den gennem årene blevet godt polstret med meta-lag!
Som Lars Bukdahl er inde på her i tråden, er det Martin Holsts artikel Højholtforskningens hvide hval (Synsvinkler 36
, SDU 2007) der giver det bedste indblik i, hvad min far vil med begrebet og hvor han har det fra.. En hovedstol er i finansverdenen betegnelsen for en gæld eller en kapital, fraregnet tilskrevne renter. I Højholt-versionen er det mest nærliggende at forstå hovedstolen som den kapital, vi opbygger gennem livet ”med dets sorg og camping”
At tage af hovedstolen vil altså sige, at man som forfatter inddrager sin personlige biografi direkte (som Vita Andersen og Christina Hesselholdt – indlysende forskelle ufortalt), i stedet for at nøjes med at trække på renterne af kapitalen: lade det biografiske stof ligge som en understrøm ,som leverer energi til den kunstneriske proces.
Som Merete her i tråden gør opmærksom på, er den højholtske hovedstol jo ikke et universelt princip, men en forfatters råd til andre, bygget på egen erfaring. Når Martin Holst taler om ”begrebets urørlighed” og ”at forbryde sig mod Højholts formaning” giver det i mine øjne næring til en overdreven akademisk mytologisering af et kollegialt råd . Især når det i artiklen fremgår af brev fra min far til Martin Holst, at hovedstolen er en metafor, min far lånte af sin skønne, meget sprogbevidste svigermor.
Michael Frederiksen
Michael Frederiksen I føromtalte nummer (36) af Synsvinkler kaster Højholt (forhåbentligt tilstrækkeligt) lys over spørgsmålet i et brev til Martin Holst (1974), cand.mag. i dansk og litteraturvidenskab: "Selve ordet Hovedstolens oprindelse er mundtlig, jeg blev ringet op af Søren Ulrik Thomsen, der spurgte om jeg ikke havde sagt noget om at man ikke skulle tære på hovedstolen, men han kunne heller ikke finde det, så vi blev enige om at det nok var noget sagt i radioen og ikke skrevet. Han ville citere det, jeg tror i [En] Dans på gloser. Men senere har jeg skrevet det, det står vist i Stenvaskeriet, men selve udtrykket har jeg fra min svigermor, der ofte brugte det metaforisk."
Martin Glaz Serup
Martin Glaz Serup Martin Holst du er vores sandhedsvidne!
Martin Holst
Martin Holst Jeg ligger inde med et brev fra Højholt, hvor han taler om begrebet, hvor det stammer fra.
Martin Holst
Martin Holst Og det er netop beskrevet i artiklen fra Synsvinkler.
Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle Kan du linke?
Martin Holst
Martin Holst Tror ikke, artiklen er tilgængelig online. Kunne måske udfærdige et foto af brevet?
Martin Holst
Merete Pryds Helle
Merete Pryds Helle Meget fint Martin, tak - men jeg tror ud fra det, at Højholt forstår på den forkerte, men gængse måde, som jeg også havde forstået det. At hovedstolen er ens kapital, og at man skal behandle den, som UKON citerer Callas for. Men det er sjovt at tænke sig det anderledes; at barndommen er et kæmpe lån man tog, og som man betaler afdrag på.
Ulf Karl Olov Nilsson
Ulf Karl Olov Nilsson Stort tack alla! Och mycket fint att få läsa brevet Martin Holst Jag använder uttrycket i min kommande essäsamling "Glömskans bibliotek, en essä om demens, vansinne och litteratur” som jag alldeles snart – hoppas jag! – är färdig med. Ordet Hovedstolen är svåröversättligt till svenska, kanske ”huvudsaken” ligger närmast och jag har tidigare betraktat det som att Højholt menar att Hovedstolen ska ses som ett grundkapital som man inte ska slösa på. Ett uttalande som enligt mitt förmenande är för komplicerat för att på något enkelt sätt vara enig eller oenig med. Saken blir ju ännu intressantare när man som Merete Pryds Helle vänder på det hela och tentativt betraktar Hovedstolen som lån och inte kapital. Nå, jag har för övrigt alltid ansett att min diktsamling ”Barndomstolen” är en avsiktlig felöversättning av ordet
Peter Adolphsen
Peter Adolphsen Hovedstolen er også ordet som en bank ville bruge i en officiel skrivelse (mener jeg). Hvad kalder de svenske banker det?
Ulf Karl Olov Nilsson
Ulf Karl Olov Nilsson Ja, det är det som är svårt. Huvudsumman tror jag. Någon dansk-svensk med koll på detta?
Mats Svensson
Mats Svensson Jag känner inte alls sammanhanget, men tänker på "huvudsaken"?
Martin Glaz Serup
 ?
Jan Henrik Swahn
Jan Henrik Swahn Per Højholt er sikkert meget glad i sin himmel for at hovedstolen fortsat vækker så stor en interesse.
Ulf Karl Olov Nilsson
Ulf Karl Olov Nilsson Någonting som talar för Meretes tanke är att själva "huvudsumman" nuförtiden består just av lån. Om en person exempelvis äger en bostad värd tre miljoner är ju huvuddelen utan tvivel lånade pengar.

Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Nu har jeg bladret målrettet i Stenvaskeriet og er ikke stødt på versioner af sentensen nogen steder (men måske andre har haft held med at være grundigere?): det tætteste er denne gode passage i teksten "Skæbner er blevet en mangelvare" (oprindelig trykt i Bogens Verden, 1984) om litteratur & biografi, som jeg også tænker, Merete kan skrive under på: "Selvfølgelig er man da som forfatter nødt til at skrive med sit eget liv som indsats, hvad ellers? Men der er unægtelig forskel på, om man bruger sit liv som eksempel i det nødvendige, minimale omfang værket kræver, eller man vælter sig ind på læseren med personlige kvababbelser, "fordi man lissom føler det presser sig, altså". At kategorier af læsere elsker indiskretionen bør ikke forvirre eller lokke. Det er jo forfatterens ambition med værket, der skal styre, ikke hans private problemer, der skal institutionaliseres - for løst bliver de sgu ikke, om man så hikstende af gråd krængede vrangen ud."
Martin Glaz Serup
Martin Glaz Serup For løst... Det bliver de sgu ikke!