Eftersøges: hele Eftersøgningen

Intet galt med efterskrifter og tekstoplysninger i de nye DSL-udgaver af Eftersøgningen og Dinosaurusens sene eftermiddag eller med det elegante ydre udstyr - MEN DER KUNNE ALTSÅ GODT VÆRE MERE BONUSMATERIALE!

end tre overstregede småt afsnit fra "Fra datgtil dag" i Dinosaurusen, et af dem:

Moses havde en ægyptisk prinsesse til at opdrage sig som barn. Hende tænker han ofte på, da han går ned ad bjerget med lovens tavler. Hvordan ville hun have skrevet de ti bud med hieroglyffer, tænker han. Der er alligevel noget han ikke har fået gennem opdragelsen.

Og en enkelt manuskriptside i facsimile fra den forliste ROMAN "Eftersøgningen":

Bjarne Sandstrøm i efterskriften:

"Blandt samlingens noveller indtager "Eftersøgningen" en særlig plads. Som titelnovelle angiver den samlingens fælles tema, alle eftersøger noget, men i sin ege ret er en et spinoff på et henlagt romanprojekt, som Seeberg skrev på fra 1959 til 1960, og hvis grandiose plan og talrige facetter han har sammenlignet med Robert Musils ufuldendte kolossalroman Der Mann ohne Eigenschaften, 1930-43 (da. Manden uden egenskaber, 1968-71). At den vidtløftige plan resolut blev reduceret til novellens kortform, har Seeberg i et interview selv forklaret med sin dovenskab (Svendsen 1966, s. 88). Helt ubekymret - om end befriende - har beslutningen dog næppe været at tage, når man ser de mange tilløb (i lidt forskellige stilarter), som i kladdeform opbevares i Peter Seebergs arkiv (Peter Seebergs arkiv: 01.03.17)."

DE MANGE TILLØB I KLADDEFORM VIL VI DA HAVE LOV AT LÆSE!

Her er afskrift af den ene afbildede manuskriptside:

"Eftersøgningen.
Roman.

I.

En eftermiddag sidst i november 1959 ventede Boole udenfor sit hus på Blavatski, hundedressøren, og Fulton, lægen. Boole var i sit kluns, vindjakke, fløjlsbukser, kasket, strikket halstørklæde. Han røg en (?), købt af forfængelighedsgrunde, men nu (?) sat over de tre andre, der bulnede i lommerne sammen med mixturen. Således udrustet var han parat til at deltage i eftersøgningen efter Nanette, apotekets provisor, der havde forladt sit hjem halvandet døgn i forvejen.
  Klokken var to. På minuttet rullede Blavatskis Plymouth 34 ind på pladsen foran frugtskurene, parkerede parallelt med disses langvægge, hvorefter dressøren i flere etaper lempede sig sig ud fulgt i spring af schæferen King, der havde tronet ved hans side, Blavatski skød sig op ad bakken med hundens snude tæt ind til højre knæhase, samtidig med at Boole slentrede nedad mod den granvoksne mand, der styrede mod ham uden at se.
  - Blavatski.
  - Boole.
  - Og dette er King.
  King trådte frem, satte sig ned, bælgede fornøjet og viste sit krokodillebid, den øjne skinnede uoptaget, mens snuden allerede var våd af opmæksomhed,
  - Den berømte King, sagde Boole. Er det ikke den, der er en tidligere værnemagtshund?
  - Den hørte til hundekorpset, blev sluppet ud og strejfede om i Nordspanien, blev næsten ulv. Nu må de tænke på, hr. Boole, at det igrunden var een af mine hunde. Før 14 var jeg assistent i den kongelige-kejserlige dressur, hele krigen tilbragte jeg i sanitetshundekorpsene, efter krigen var jeg overdressør, så kom inflationen, hundebestanden blev indskrænket, jeg rejste hertil og begyndte en kennel, men uden een eneste af mine gamle hunde. De var statens, de blev aflivet, de der var for mange. Da jeg hørte om de vilde hunde i Kantabrien, besluttede jeg at skagge mig een af efterkommerne. Den var hvalp, ulveunge"

OG HVAD SKER DER SÅ MED KING, BLAVATSKI, BOOLE I BARE DET UDKAST?