DE ER BEGGE BOLIGSPEKULANTER
(Kraus som måske stadigvæk primær indtægtskilde - Adler-Olsen som betydelig, men med tiden klart sekundær indtægtskilde)
- fra Jonas Langvad Nilssons biografi Jussi:
"Jussi Adler-Olsen er en mand, der forvirrer. Han forvirrer, fordi han ikke opfører sig som andre forfattere. Det viser sig, at han er mindst lige så meget forretningsmand, som han er forfatter. Og på overaskende vis er det lykkedes ham at kombinere de to roller, som ellers virker uforenelige. Jussi mener ikke, at det at skrive en bog nødvendigvis behøver optage en hel arbejdsdag og fylde al tankeaktivitet. Det interesserer ham mindst lige så meget at starte nye virksomheder, investere aktier og købe og sælge ejendomme. Det sidste har han gjort, siden han var ung, og filosofien er den samme som dengang. Han køber billigt, sætter i stand, flytter ind og bor der nogle år sammen med sin familie og venner, inden han sælger med skattefri fortjeneste. Siden de var unge, har Jussi og Hanne boet på 12 forskellige adresser i hovedstadsområdet, og hver gang er de flyttet videre til en bolig, som var nøkket bedre end den foregående. Han forklarer det som glæden ved at tage noget, der forfalder og gå ind for fuld kraft og rette op på det forsømte, se det blomstre og gøre en god forretning.
De seneste 20 år har parret boet i Allerød Kommune og været glade for det. men nu er de begyndt at se sig om efter noget nyt, gerne tættere på København, hvor mange af deres venner bor. Jussi Adler-Olsen monitorerer boligmarkedet dagligt, og senest har han købet en lejlighed på Peblinge Dossering. Huset ligger på det eftertragtedes stykke mellem Søpavillonen og Dronning Louises Bro og består af ti lejligheder. Han fortæller, at parret ikke har tænkt at bo der selv, men at de havde brug for et projekt af den kaliber.
"Vi havde rent ud sagt for mange likvider, som vi ikke anede, hvad vi skulle bruge til. Vores revisor har punket os for at komme i gang."
Hvorfor?
Han kigger på mig et kort øjeblik, men må vende blikket tilbage mod vejen.
"Hvis du sætter pengene i værdipapirer, så har du bare et stort slæb med at kontrollere, om de går op og ned hos Vestas og A.P. Møller. Jeg havde brug for andet end papirer. Jeg havde brug for mursten. Der er noget trygt og fantastisk over mursten."
- fra Guardian-interview med Chris Kraus:
"Why is Sylvie (hovedperson Kraus' Torpor) so obsessed with property, with creating a perfect domestic realm?
When
you can’t participate in one arena, the thing to do is to create
another. The value she attaches to the domestic is compensatory. One
model for Torpor was George Perec’s 1965 novel Things: A Story of the Sixties,
a brilliant parody of consumerism. I got Sylvie and Jerome’s names from
the couple in his book. They’re obsessed with English leather shoes and
having a certain kind of blotter on the desk.
She is also, like you, a landlord.
Yes. I chose
early on not to pursue full-time teaching, and property management has
been a means of supporting myself. I still own the buildings I bought in
Albuquerque in 2005, and I spend a couple of hours every day dealing
with leaking roofs and plumbers and laminate floors."
- fra Kraus' I Love Dick:
"EXHIBIT M: SCENES OF PROVINCIAL LIFE
Thurman, New York
Thursday, January 5, 1995: 10:45 p.m.
Dear Dick
Tonight we went to the Thurman Town Court as plaintiffs against our former tenants, the O'Malley's, sandwiched in between the bad check writers and drunk drivers. This should pretty much evoke for you the world we live in. We can't imagine you in that position. Actually we can¨'t imagine ourselves there. When it was all over and we won, we both agreed we couldn't care less about material possesions. We were just sick of being had all the time by everyone, even these stupid hicks who we sued for non-paymnet of rent, and who will all all eventually get the better of us. Oh Dick, I wish you were here to save us from life in the provinces.
Signed,
Charles and Emma Bovary "
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
(min fb-link-kommentar:
SvarSletBare et kuriøst, kun måske illuminerende sammentræf, krydslæsende, som jeg var nødt til at besværge. for at få det ud af mit hoved igen! )