Sorry, men hvad med mit undskyld, Janus?

Og det behøver jeg sgu da heller ikke, når Janus kodals ny bog, Undskyld, som jeg omsider har fået i hænderne fra mikro-forlaget OVO, er hans klart bedste siden Fyrsten Zibebes beskendelse - luksuriøst opkørt og alert, Havesk og Franksk, mest Kodalsk - men lad mig bare overfortolke et næsten tilfældigt digt, dette, til også at være en bagvendt undskyldning til mig for det vandpjaskeri dengang, så er det på plads for ever and ever:

"Undskyld, jeg ikke forfølger ideen
                  om et klovneskab
en næse der forstyrrer alt
                          jeg siger
som en sivende syre gennem
       personlighedens hinder
  stabil som en religiøs indsigt
 som et ægteskab indgået i graven.
Min er tvivlens tilstand
         flaksende og ufri i tvelyset
bagstiv som en flagermus i brunst."

- Og så kan jeg selvfølgelig i gårsdagen anledning blive nødt til at citere dette, heldigvis:

"Forresten, fik jeg fortalt om den aften i Soho
hvor vi var inviteret hjem til en amme
som havde malet et portræt af Ashbery?
        Fra svalegange i hendes lejlighed
så jeg at hun havde alle de rigtige bøger
opstillet i rødbrune eksklusivbind.
Ashbery skulle se maleriet for første gang
                        og kiggede væk resten af aftenen.
Det stod og skinnede på et staffeli i køkkenet
mens vi spiste de steaksandwiches
                       damen havde lavet.
Ashbery blev fuld, vrængede som et barn
               lavede kradsemærker i luften
                  tabte sin drink.
Jeg kyssede med damen
hen over tallerkenerne med afskårne
fedtkanter og rester af rødløg.
     Undskyld, jeg namedropper
men jeg kan se det virker. "