-->
Dennegang opsprættet over fodboldkamp i parken. På vej hjem
syngende anti-FCK kommer betjent med aflangt boldtræ. Slaget sender mig lige
durk til boldtræ-enkernes bolig. Forestil jer en forslået by. Hvor alt er
knust af hærgende koner uden anden lyst end hævn. Alt er knust. Alt er ødelagt
af lange kampe, efter nederlag. Status
er blå øjne. Gerne flere blå øjne i samme lag. Jeg, deres helt, løftet op af et
slæng af vrede blondiner. Og hvem er du så min herre? En helt uskyldig helt,
svarer jeg. Ingen er uskyldige her, højst lige til at sparke. 7 gange ryger
mine skinneben. 8 gange hamrer de min næse ind, og fisker den ud igen med
ståltråd. 9'ende gang slæber de af med mig og justerer mig i en kælder. Hvordan
fanden kommer jeg ud af det her? Gå i lære som skallesmækker, mand. Alt det
erotikpis kan du godt glemme. Vi er til for at slå tænder ind og for at volde
hinanden smerte, siger de sidelæns som klovne. Kærlighed er hjul og tortur.
Eller når du går fra det ene slæng til det andet. Jeg tør ikke spørge til boldtræ-enkers
mænd. Men de har gættet hvad jeg tænker. Vi hamrede dem til Kaukasus,
hovedperson. Forstår du hvad vi siger? Til Kaukasus på vinger. Jeg gemmer mig i
en altankasse på den ødelagde banegård. Om natten kravler jeg op på en stige og
slår månen ind. Men månen er knust for længst. Den sender mig ned i sine
ruiner. Der ligger jeg i al dens forladte lys til nogen forbarmer sig og vækker
mig på Peter Bangsvej, klokken 4.
Dennegang gæst i et IC-3 tog. Som sædvanligt efter et
skænderi med Tove. Togkonduktøren. Hvad søger du? Svigermors by, fabler jeg.
Jeg er helten, forstår du. Hovedpersonen. Jeg har hørt om et sted hvor gamle
kvinder, svigermødre bor og lever. Konduktøren: Jeg aner ikke hvad du snakker
om, kammerat, Hvis det er Viby Sjælland
du mener så er der 5 zoner? Nej, svarer jeg. Og rejser mig. Jeg søger for
helvede svigermors by. Stedet hvor de hovne ældre svigermødre bor og arbejder i
klaser! I samme øjeblik sker det så. Min redning. En omfattende servicevogn,
ført af en omfattende servicedame. Kan jeg hjælpe med noget? En øl måske, eller
en tur til fremmede lande? Du skal bare krybe ind i dankortbonnen, så
fluesmækker jeg dig videre. Og som sagt så gjort. Helten op på stålvognen, og
pludselig i byen fuld af strikketøj. Rådhuset aflangt som en vante. Træerne
besmykket med batik. Vi hader alle vores
døtres udkårne. Står der med batik. Overalt disse små hunde i skødet på
varmblodige fornærmede svigermødre. Åh nej, skal det nu være helten. Kunne du
ikke have lignet Richard Ragnvald? Og blomster. Og chokolade. Hvor er
svigermors trøst. Jeg beklager, siger jeg og sorterer mine tanker for Ricks
kaffeerstatning. Jeg er her kun for hor og forståelse. Jaså, svarer de. Det må
vi jo tage op til kaffen hos søster Elga, i det lille gule 60erhus, med
nedrullede grønne gardiner. Men jeg siger dig, det bliver svært. Søster Elga
mistede sin datter til en dragon der var ond og grim og under hendes stand. Er
de ikke alle det? Er ikke alle mænd under jeres døtres stand? Er det ikke netop
det der er problemet? Jo, siger damen der præsenterer sig som Misse Mums,
tidligere oldfrue, og brandalarm, nu fast gænger i Føtex. Jo, alle mænd er vores
døtre underlegne. Men når de falder fra, og ægteskabet går op i limningen, så
står vi jo klar. Med vrede blikke genner vi jer ind gennem bridgeforhænget til
vores hyggelige fællestue. Hvor 2000 gode fruer vil varte dig op med små skænd
og pludselige blussende kinder. Og inden du forlader os har vi fremstillet dig
en gobelin som du kan tage med dig. Her vil alle eskapader fremgå, akkurat som
på det som dronningen har fået.
Dennegang uddød efter meteorangreb, det var her jeg mødte
amfibiedrevne skællede skønheder. Ganske vist 20 meter høje og med skarpe kløer
i en amøbeagtig mørk jungle, som ikke blev kaldt by, men område Y. Jeg landede
der nødvendigvis som æg, men var meget hurtig til at blive udruget til
haletudse. Derfra og til jeg som midaldrende menneskebarn på 4 ben traf den
første enorme charme var der ikke langt. Hun - lad os kalde hende Henny - havde ingen ord. Men lod mig med sine 2 meter
brede gribeklør vide at det nok var bedst jeg afsondrede mit sæd i hende.
Stående op af en giftig klippe blev jeg far til et af monstrets pæne piger.
Fuldt tilfreds nedlagde hun 6 kridttidsflodheste til mig, hvorpå hun
inviterede mig indenfor i flokken der bestod af indtil 33 brunstige ur-væsner
hvis største skønhed nok var øjnene, i sig selv 3 meter i diameter, men jo
altså store og pletvis smukke. Hvor længe jeg boede i område Y henstår for mig
i en tåge. Men taler vi om tiden som noget relativt må det have drejet sig om
millioner af år, før jeg en kende fortumlet og grønhåret vågnede på arbejdsformidlingen
i Ålborg, til en jobsamtale af de svære. Til spørgsmålet om hvad jeg dog
forestillede mig med mit liv, lod jeg det sive at jeg længe havde næret et
ønske om at blive en vulkan. Til spørgsmålet om hvad jeg forestillede mig i den
forbindelse, udtalte jeg at jeg regnede med at sidde og sive lidt på en fabrik
før jeg ville eksplodere med et brag under langsomt afsyngning af ordet
(udsondring af) Magma. Det blev en dårlig dag på arbejdsformidlingen. Men hvad
andet kan man forestille sig når man i millioner af år har været slave for
sjældne arters rykvise drifter.
Dennegang helt tummelumsk efter tur på Gudenø med gamle skolekammerater løb jeg ind i en lomme af siv hvor jeg for vild.
Inden længe stødte jeg på en armada af spejderpiger fra spejderlejren Otto.
Disse damer. Naturligvis utroligt smukke havde alle sammen fletninger som var
bundet sammen i en stor solid solidarisk knude. Som en sælsom fiskerflåde tog
de hver aften ud for at indfange særligt mænd der var forsvundet fra deres
gamle skolekammerater. Da jeg fortalte dem jeg var helt og hovedpersonen blev
de så meget mere glade for mig. De tilbød mig straks med en hånd hele håndfulde
af dåsetomater, ky-pærer på glas og primusapparater. Jeg var ikke sen til at
vise min glæde ved deres godhed. Under bålsang samme aften byggede jeg indtil
fire totempæle af træ som vi fastgjorde hinanden til efter tur og legede
doktor. Spejderpigerne var seje og søde. Bagte snobrød i en uendelighed så vi
havde noget at spise mellem vores udmagrende moskito-samlejer på nødtørftigt
indrettede tømmerflåder. Jeg fik ret hurtigt navnet Riki Tiki Tavis og blev
som ene mand i kurven i den grad feteret og elsket højt. Det siger sig selv at
hver aften var en erobring af nyt land. Når vi ankom til en hytte i Lemvig og
tændte op så man skyggerne af de kære piger mange kilometer borte. Men er jeg
ikke for gammel til jer, spurgte jeg Birgitte, en 2 meter høj tidligere beboer i
Ribe, jo i princippet, men i vildmarken, under indflydelse af sjælens
råbåndsknob, er alle mænd lige. Selv er jeg også for gammel til dig sagde hun,
for spejdere er aldrig under 27. De fødes gamle, og rå, selvom de fysisk er blå
og friske, en slags ulveunger indeni. Og så hylede vi. Hvergang vi så et dyr
hylede vi. Og så tordnede vi. Hvergang vi så lidt regn, deltog vi i stormen.
Jeg følte mig længe som en del af flokken. Erotikken var måske ikke den mest
avancerede. Men den foregik på et underlag af jord og basal livsglæde. Riki
Tiki sagde de til mig en dag. VI har besluttet os til at ofre dig til den
øverste spejder. Hvem er det, spurgte jeg. Det er spejderføreren fra
Arden-Skørpinge-og-Hobro. Der fulgte nu 4 døgn, hvor jeg som en blind blev
gennet frem i mørke. Spejderpigerne stillede sig på en lang lang række og håret (deres hår) var det eneste rækværk jeg havde.
Jeg havde længe tænkt at de var mange, men som dagene gik forstod jeg at de
måtte være tusinder og atter tusinder. Derfor stod det da også som en skuffelse
for mig da jeg nåede frem til den store spejderfører fra Arden-Skørpinge. En
lillebite tvær dame med halsklud og dårlig hals insisterede på at jeg skulle
underholde hende med historier fra virkeligheden. Hvad skal jeg fortælle di,g
sagde jeg. Ting der betyder noget i din hverdag, sagde hun. Jeg er ulykkelig
gift, sagde jeg. Jeg bor i et rækkehus der vender ud mod store veje. Mine hænder
er ømme af onani. Jeg drømmer for nedrullede gardiner. Jeg spiser vitaminer
fordi jeg ikke kan li fisk. Min kone hader mig og kommer sammen med folk der
hedder Frank. Mit barn vil ikke kendes ved mig. Jeg bliver hele tiden fyret.
Jeg ruster indeni. Jeg er et islandsk sweater-skelet med sammenhængende øjne.
Jeg lystrer navnet Kent-mand! Er der mere du vil vide? Spejderføreren fra Arden-Skørpinge lo og hostede feberhedt. Inden jeg ofrer dig skal du spille guitar
for min skede. Men jeg kan kun Streets of London, peb jeg. Så spil den sagde
spejderføreren dunkelt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar