onsdag den 12. oktober 2016

Slagtede darlings, bagte bonusser 2

(outtakes fra Jens Blendstrups Slagterkoner og bagerenker (udkommer på fredag))

-->
Grete vågner tidligt. Tidligere end hun plejer.  Hun siger til sig selv, det er fordi hun har drømt. Men det var en kontrolleret opvågning. I den sidste time har hun ikke drømt vildt, men styret. Hun har selv drejet drømmen, som man kan, når man er ved at vågne. Som en lerskulptur af en drøm. Med fine sider af fugtigt ler. Hun er træt. Hun har sovet let hele natten. Der er en hel time til, hun skal være ude af døren. Nu ligger hun og ser på sin mand.  Vækkeuret ville tikke, hvis det ikke havde været digitalt. Et fint lys står ind i soveværelset. Klokken er 6.  Jørgen sover tungt. Hvis det ikke var fordi, hun vidste det, ville hun tro, at alt var som det plejede.  Uret ville ringe og de ville begge fare op og indtage hver deres morgenkåbe og så ville de få dagen til at gå. Sådan er det ikke i dag.  Grete ser på uret. Der er ti minutter til den er 06.10.  Hun spekulerer på, om uret kan mærke, når det skal til at bippe. Om der kommer mærker i et ur der har vækket sine mennesker på det samme tidspunkt år efter år. Om tiden bliver mere skrå de sidste sekunder, inden det skal ringe. Grete har aldrig tænkt over det før. Men det må være som at få ny bil.  Man ser verden gennem en ny rude. Alt det, der før var det samme, bliver pludseligt tydeligt. I en vis forstand er der jo heller ikke sket noget. Det kunne være en forlænget ferie. Det er jo før sket. Hun fører sin sovende hånd hen over hans venstre skulder. De små hår rejser sig i solen. Ellers er der ingen reaktion. Han sover på den karakteristiske Jørgen-måde på maven med armene ned langs siden og ansigtet mellem 2 puder.  Grete har altid syntes, han lignede Grauballemanden når han lå sådan. Grauballemanden ligger også sært, som en sovende mumie, der hvert øjeblik kan vågne og gå på job. Hun læner sig frem på armene og kysser ham på næsen. Det har hun ikke gjort i flere år. Han mumler tilfreds i søvne.  Katten  kradser på døren.  Efter et øjeblik begynder den på sin lyse klagen. Grete gider ikke åbne for den. Den vil alligevel kun ind for at vise sin ende. Det er noget underligt noget med katte. At de kun vil kæle, når de er ved at gå til af ensomhed.  Så kommer deres kælen og kradsen og alt det der. Hun har heller aldrig kunne li den kat. Hun beslutter sig for at stå op. Katten spurter ind, da hun åbner døren. Hun står lidt. Så finder hun kontakten og slukker for uret.  Det er ligesom at slukke for noget meget større.  Et stort maskineri. Kaffe. Det var kaffe hun kom fra.

-->
Det er så underligt med dig, siger Grete en morgen, hvor de betragter et jordegern der sidder på hovedet i et træ. Du har mange sider, jeg aldrig har vidst, du havde
Jeg har jo arbejdet
Ja, men vi har immervæk været sammen i over 20 år så jeg burde da kende dig
Det gør du også
Ja, men ikke helt. Hvad faldt du f.eks for da vi mødtes
Dit hår
Mit hår?
Hvad med mit sind
Det faldt jeg ikke for
Men du må da have elsket mig for den jeg var?
Ja, men jeg kendte dig jo ikke
Nå, nej
Har du lagt mærke til det egern, Grete
Hvorhenne?
Oppe i træet
Ja
Tænk at egern kan kravle på hovedet
Hvad tænker du på
Det er ligesom vampyrer, de kravler gerne rundt på hovedet, når de er i mellemstadiet mellem vampyr og menneske, gud ved om egern kunne sidde sådan, hvis de havde en kappe på? Eller om det er noget der er særligt for vampyrer
Vampyrer findes ikke, Jørgen
Nej, det ved jeg da godt, men det er da en nærliggende tanke at sammenligne de to arter
Det var det, jeg mente, da jeg sagde, du havde sider, jeg ikke kendte
Hvad mener du?
Jo, at du siger sådan noget. Det ville jeg aldrig have troet om dig før
Måske har jeg fået mere tid til at tænke
Ja…
Synes du det er forkert at sige
Ne,j bestemt ikke, det er bare ja det er nok fordi jeg synes det er lidt uhyggeligt
Jamen, jeg kunne sagtens sammenligne det skide egern med en grævling f.eks, bortset fra at grævlinge ikke klatrer på hovedet i træer
Hold nu op, Jørgen.
Med hvad
Med at sige sådan noget sludder
Det er da ikke noget sludder!
Jo det er! Og hvad fanden ligner det at skifte emne midt i et spørgsmål
Jeg skifter ikke emne, jeg elsker dig, Grete
Vi har aldrig fået børn
Nej, men det er jo fordi vi ikke kan
Du kan ikke
Skal vi nu til at have den diskussion igen. Vi har prøvet og prøvet, Grete
Der er sket så meget siden vi prøvede
Vil du da gerne prøve igen?
Det ved jeg ikke, men sådan som du springer på mig hele tiden, kan det da godt være der sker noget…
Det ville være helt i orden
Mener du det?
Ja … prøv at se nu kravler den decideret lodret ned
Hvad?
Egernet, det kravler på hovedet ned af stammen. Hvad tror du der ville ske hvis egernet blev den dominerende art på jorden, Grete.
Aner det ikke. Hvad faldt du for da vi mødtes
Det har jeg jo sagt, dit hår
Også dine øjne.
Hvad med mit jeg
Dit jeg?
Ja det jeg er og var
Du var ung.
Vi var begge unge.
Ja og vilde
Jeg var ikke vild.
Jo, du var. Du var et liderligt bæst. Og ved du hvad? Du så skidegodt ud!
Hold nu op, Jørgen.
Det var du da!
Det var du også
Det er man jo, når man lige mødes ikke
Ja, vi kneppede som små egern, der kravler på hovedet ned af hinandens stammer, vraaav!
Så styr dig,  Jørgen, ikke bide mig i øret. Det kilder.
Vampyrkneppere var vi
Altså Jørgen…
Hvad?
Vil du ikke nok holde op med at tale om de der
Vampyrerne?
Ja…
Jo
Godt,  så laver jeg lidt kaffe.

(I den tidlige version hed Anita Grete. Men jeg følte hun var ældre når hun hed Grete)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar