-->
Jørgen tænker på Karate-Klaus som han læste om i avisen i
går. Der var et stort billede af en stor stærk mand med en abe på
skulderen. Karate-Klaus havde været god
til karate før han blev myrdet af nogen rockere. Han havde selv været rocker
for nogen der hed the Undertakers. Jørgen kan godt huske Karate-Klaus fra sin
ungdom. Jørgen var i en anden klub som hed The Wultjers, men det var bare noget
de fandt på. Måske var The Undertakers også bare noget, de fandt på, men Karate-Klaus må være kommet til senere. Der var
ikke noget rockeragtigt over ham bortset fra det sigøjneragtige hår. Men det
var der mange der havde dengang. Det var moderne at se sigøjnerragtig ud. Jørgen snakkede kun med ham et par gange.
Hver gang var det når Jørgens rævehale på sædets baggaffel faldt af. Karate-Klaus var høj og splejset. Han boede
her og der og alle vegne, fortalte han, fordi hans mor var rejst til en by, han
ikke gad bo i. Jørgen blev aldrig venner med Karate-Klaus men der var en
overgang hvor han kom forbi på sin knallert, som var større end nogen af dem, Jørgen og vennerne kørte på. Der var noget fjernt over Karate-Klaus som om han altid var på vej videre. Jørgen
kender ikke mange der er sådan. Men det
er som om, de midt i samtalen allerede er rejst.
Jørgen læser avisen og glemmer det igen. Men dagen efter finder han en
bog om Karate-Klaus i Brugsen. For 29 kroner kan man læse hele Karate-Klauses liv. Han døde, fordi han blev
uvenner med en, han havde beskyttet. De
sidste år af Karate-Klauses liv havde været hårde, fordi han var blevet jaget
rundt og skygget af politiet. Jørgen har svært ved at genkende den store
skaldede mand på de gullige fotografier. Men der er et i starten af bogen, hvor Karate-Klaus sidder på en cykel sammen med en anden dreng. Han har langt mørkt hår og et frækt grin på.
Det er ham, tænker Jørgen. Ham der holdt foran grillen dengang og uddelte gule
sodavand. Jørgen kan ikke lade være med at blive helt stille indeni.
Tænk, at der er mennesker han har mødt, som er borte. Mennesker, der gav sodavand. Jørgen kan ikke
lade være med at mærke et stik indeni sit hjerte. Tænk hvis Karate-Klaus bare
var blevet ved med bare at kunne karate i stedet for at blive det, han blev, før
han blev væk.
Jørgen læser i avisen at der er kommet nye sommerfugle til
vort land. På en måde er det dejligt og
på en måde er det uhyggeligt. Jørgen hælder mest til det uhyggelige, for selvom
disse sommerfugle har smukke navne kommer de jo fra syd ligesom mange af dem
der truer Jørgens existens i elbranchen. Hvem ville ikke hellere ansætte en
nældet takvinge til opsætning af el frem for en Jørgen sommerfugl? Det bliver
sværere og sværere at finde sin existens, Anita.
Sommerfugle er smukke, Jørgen. Det er polakkerne også
. Især de unge.
Anita griner og kigger med over skulderen på Jørgen. De ser nu flotte
ud. Skønhed er ikke alt, Anita. Det er fortrinsvis kvælstofglade sommerfugle der
indvandrer. Hvad sker der med de gamle danske så? De uddør. Eller flygter fra Sorte Mose. Jørgen drømmer heftigt om natten. Han drømmer han sidder på en gren
ved Sorte Mose. Det går ikke at trække
vejret. Men folk tror det er sådan han ser ud. Helt rød i hovedet og ophovnet på
halsen. Til sidst dratter han ned og bliver begravet af nogle børn der hiver
vingerne af ham for at få ham ned i en tændstikæske.
(fortsættes)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar