Jeg læser omsider Halfdan Rasmussens debutsamling Soldat eller menneske, 1941, der på typisk debutmanér er totalt forvirret og totalt splittet mellem akkurat sjov/satire og tristhed/patos (flere af digtene har tieligere være trykt i Vild Hvede) - sjovet bliver så godt som udrenset i resten af 40'ernes (mange) digtsamlinger til fordel for et stadig mere tyst formkontrolleret, abstrakt tankelyrisk udtryk (med visse modstandsdigte´ som en actionpoetisk undtagelse) - men se her i konfirmations-sekvensen i det store bumlede indledningsdigt "Drøm´", hvor humør & form peger fremad mod både tosserier, børnerim og Halfdans vægtigste ikke-sjove voksendigtbog, erindringsdigtene Og det var det:
En kirke knejser højt og stolt i byen.
I alle kirker knejser pæne kirker!
Og ingen gudløs laban kofirmeres
anstændigt uden ritualet knirker.
Og børn der ikke aner di er kristne
bekræfter daabens pagt med tykke tunger,
mens voksne mænd og kvinder staar og tænker,
at det er skønt at ha' saa kristne unger.
Di arme børn med klemmesko og flipper
der kværker mere end præsteord og salmer,
blir smaa og sveder under orgelbruset
og bander før den sidste strofe kvalmer.
Det synger i hver lille barnehjærne,
hvert lille hjærtebryst forventningsbanker.
Det kalder udenfor med tusind stemmer
og voksendrømmen grror af store tanker.
*
Og præsten sagde noget ingen hørte,
og salmesangen sang fra sultne maver.
Saa var det slut og vi var konfirmeret-
smaa blomsterløg i lvets modningshaver.
Når du er konfirmer't begynder livet!
Den samme remse som vi fik skolen
blev stammet af en fuld, astmatisk onkel
der isseblank stod under lampesolen.
Og konfirmanden han skal længe leve!
Og livet det har brug for sine kærfter!
(Di talte, aad og drak saa det ku' mørkes
paa pengenpungen maaneder derefter).
Vi faldt i søvn trods det, at vi var voksne.
Hvem savner dig naar der er vin paa flasken?
Man savner ikke nogen her paa jorden!
En sørger lidt og hæger tavst om asken.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar