Jeg glemte Thomas

Bobergs Fantombillede i min årsrevy i WA Bøger, ikke engang i dårlig samvittighed-opremsningen til sidst kom den med, og det er ikke orden, vi må ikke tage gode digtere for givet; bogen indeholder nogle pænt tamme og tamt pæne digte og afsnit, men der også nogle vildt og galt kaneede rundgange, der er blandt det bedste og stærkeste, denne modigt koksede digter har frembragt, og bare fx dette "Karakterdigt":

1

han kørte galt i et kryds
Han stod i regnen og rystede.
Det er sært
han er ikke den hun troede.
En slags hvidvask persille og purløg.
En saks til at klippe i ben i byer.
Afrika Asien lige til albummet.
Han stod på et gulv
meget højt oppe
åbnede en dør og sprang i havet.

2

hun er en sorgmaskine.
Hun producerer sorg døgnet rundt
vi kommer fra nær og fjern
vi dukker ud af tågen
vi vandrer
vi når frem
vi stille os op i køen
og modtager vores doser sorg.
Hun er en sorgmaskine.

3

Han blomstrede én gang i liver
så slog han ihjel.
Hans selvhad er diktatorisk.
Han siger
selvhadets reneste modgift er glemsel.

4

Han slog en høj latter op.
Sådan en tyvstarter
en ungdom uden sikkerhedsnet.
Vi mødtes engang den ungdom og jeg
vi sejlede ned af floden
jægeren og jeg jægeren
gik fra borde hun stod der igen
en laber lodden
komet
med en hvid sulten hund

- lige nu befinder digteren sig langt, langt bort i Peru og oplever forhåbentlig noget karthasis gennem dette flotte uvejr, fotograferet til Facebook: