Ros til anbefaling af Storm i børnehoveder

Mere kanonsnak:

På den vejledende kanon for Folkeskolen, hvorfra Tove Ditlevsen er forfremmet til tvangkanon, er Thorbjørn Egner, der er nordmand (og så vidt jeg husker primært oversat af Halfdan Rasmussen, der også er med på den kanon), og Astrid Lindgren, der er svensker, tilføjet, og ikke et ondt ord om deres læitterære kvalitet, men det sgu da bare nationalitetsmæssigt mere end lidt sært, som om der ikke er gode danske forfattere nok (så var det alligevel mere ORGINALT kuriøst, da Carl Barks' Anders And-historier kom med på børne-kanonen i Brians kultur-kanon). MEN TIL GENGÆLD er Storm P kommet med som en rent positiv og frydefuld nyhed, ham kan eleverne kun få glæde af at stifte bekendtskab (og hvad er formålet ellers med en kanon!?). Her er en af Storm mindste fortællinger, fra samlingen Der stikker Noget under, 1936, der bare hedder "En" og er sjældent eksplicit melankolsk (opg 1000 gange bedre end Løgneren):

Skuespiller Pudderkvast tog fra sine Vestelomme en elegant Fyldepen og prentede med noble Bogstaver sit kendte Navn i Ole Fregnes Autografbog - lige foran paa Siden stod Navnet paa den berømte Fluevægt Tim Fladnæse.
  Bladede man den ikke helt propre Bog igennem fandt man Navne som Sarah Bernhut, den yndige Operettestjerne, Vomsvær, Barytonen fra den store Opera i Ledøje, Højdespringer Stankel, Jazzkongen Jimmy Fersk, Inderhvaersken af Verdensrekorden i Svømning uden Tilraab Sofie Andersen, Fægteren Niels Hvafornoget og mange andre prominente Navne.
  Ole Fregne sagde "Naa", da Hr. Pudderkvast med en legant Haand bevægelse og et tredje Akts Smil rakte ham Bogen - og i Ditrsaktion - Fyldepennen.
  Klokken var langt over Midnat, da Ole Fregne i en let, men tæt Regn stod udenfor Forum sammen med en større Flok andre Ungersvende for at opnaa noget saa sjældent - som en Autograf fra det berømte Tandempar, Hollænderne Gaaselaar og Van Maas.
  Det lykkedes virkeligt ogsaa de energiske unge Fyre at faa Autograferne, samt hver en Lussing, hvordi de kom hjem paa den Tid af Natten. Og saadan gik det Dag efter Dag - Uge efter Uge - ja, Aar efetr Aar.
  Og da Ole Fregne pludselig en dag viste sig at være en voksen ung Mand, der forlængst skulde have været leder af en Kaffeplantage eller Maskiningeniør - men nu i stedet ingenting var blevet til, fordi hans Tid var gaaet med at samle Autografer - Auto, ha, ha! Han satte sig liggende på Skuldrene i den fjollede Staalstol, og langt om længe sagde han "Æv-"
  Han var ganske vist Ejer af en stor Samling Autografer, lige fra Fløktevirtuosen (med munden) Hakon Ølfjern, til Styltekongen Ernst von Hohenkerl.
  Og saa lagde Fremtiden sit graa, forvtivlede Slør om Ole Fregne.

- tal om udødelige slutlinjer!