Et C er det suverænt sureste - og rimeligste!

Ellers læser jeg bare Halfdan som besat. Fordi han fylder 100 på torsdag og jeg skal både skrive fødselsdagsportræt i avisen og frem for alt holde officiel fødselsdagstale i Helsingør torsdag aften (digtere - jeres livlige/morbide mærkedage er MIT job, fødselsdage (dead or alive) og dødsfald (kunne være smukt hvis vi vidste på en forhånd, at det var en stor digter, der blev blev født, så en fødedagsmarkering kunne fungere som modvægt til nekrologen; notits i Socialdemokraten 30. december 1915: I går blev digteren Halfdan Rasmussen født)) foruden alskens blogposter og opdateringer (Hvedekorns FB-side citerer allerede løs - det var Halfdan, der som første red. efter Viggo F. Møllers Vild Hvede-epoke gav bladet sit nuværende navn, også tak for det for helvede!). Og den eneste grund til, at det er OK, at Halfdan kun er med på Folkeskolens vejledende kanon er, at han er kanonisk på børn og voksnes læber helt af sig selv til sandsynligvis evig tid. Jeg kimer med i i en stor flaksende artikel i Berlingske i dag og siger blandt andet:

Men skal man tro Lars Bukdahl, litteraturkritiker på Weekendavisen, er det i børnerimene og tosserierne, at hans talent for alvor forløstes.
»Det er her, han bliver særlig, vild og stærk. Det andet sted, det alvorlige, kunne sagtens afgive nogle pæne og nydelige vers, men de skiller sig ikke ud,« siger han.
»Den her vers- og rimmaskine, parret med den voldsomme sproglige glæde og opfindsomhed, giver nådesløse tekster. Man kan ikke stille noget op over for dem. Selv ikke den sureste mand kan modstå hans vers om citroner fra hans ABC. Halfdans rim er noget af det mest effektive poesi, der findes på dansk. Og det varer, må vi sige her ved 100-året,« mener Bukdahl.
»Friskheden består. Som det også gælder H.C. Andersen. Det er den samme fornemmelse, man har af, at ordene bare står og hopper. Uafhængigt af tid. Versene er blevet prentet ind i hovederne på børn, lige siden den kom i 1967. De har alfabetets DNA i sig.«

Længere nede udtaler Knud Romer sig mest om sig selv og sin egen ABC-bog, som han gudhjælpene vover at sammenligne med Halfdans genistreg af en børnerims-summa:

»Jeg bruger min alderdom på at realisere min barndoms drømme. Og min største drøm var at kunne lave »Halfdans ABC«. Hvem vil du helst være af alle danske forfattere, hvilken bog vil du helst udgive af alle bøger, der er blevet udgivet? »Halfdans ABC«! Den er blevet en del af det danske sprog, en del af den danske kulturarv. Den er en del af den kollektive bevidsthed. Det er faktisk det højeste, man kan opnå. At ens eget navn falder bort, og ens sætninger bliver tilbage som noget, der indgår i sproget,« siger Knud Romer om sit forhold til Halfdan Rasmussen.
»Og så er det klart, at for en tyskerdreng som mig var det en endnu større frydefuld kamp om at gøre mig gældende. Jeg er ikke vokset op med Halfdan.«
Netop fordi »Halfdans ABC« står så stærkt, har Knud Romer forsøgt at finde sin egen stil i den ABC, som han begyndte at skrive, allerede da han var 30 år.
»Min ABC er meget mere alvorlig og romantisk end Halfdans. Jeg har med vilje undgået fjollerier, for det er ligesom blevet gjort.«

Som om der ikke også er molstemt poesi i Halfdans ABC, fx akkurat "Maj måneds katte" - humørsiversiteten er en af bogens mange styrker. Jeg talte med Berlingske-journalisten om den massive slagskygge, som senere (ABC-)rimere har måttet arbejde under (de kunne jo også bare lade være - der gik over 100 år fra Grundtvig stillede træskoene, til vi atter fik en salmedigter af format, Simon Grotrian). Men vi kan jo bare arrangere et bogstaveligt battle apropos de sure citroner. Først C-verset fra en af de virkelig svage epigoner, Nils Hartmanns Alle børns citroner, som jeg ejede engang, derpå Knud Romers ikke decideret elendige, men bare lettere anstrengte (ingen af hvilke nemlig har kæmpet sig ud af den repressive indflydelse), og så Halfdans suveræne, helt, helt klart kukkede, der selvfølgelig vinder (pga. sin nonsensiske selvfølgelighed):


Cirkuspigens cirkushest
løb mod øst og så mod vest.
Cirkuspigen, hun blev bange.
Hesten ku' hun ikke fange,
Nu har hun en campingvogn,
en af dem med brændeovn.
Snart tager hun til Canada
for at danse hopsasa.

Cirtronsommefuglen er sur og gul,
fordi den ikke er nogen fugl.
Den flyver rundt som en presset citron
og tisser på alle af irritation.

Citroner er sure og gule.
Cigarer er fulde af røg.
Charlotte er cyklet til Thule
med to kasser øl og et løg,
så hun har nok tabt sig en smule.