Først skændes vi som sindssyge og sviner hinanden til, og så opfører vi os civiliseret bagefter, vi bærer ikke nag og vi slår ikke hinanden ihjel
(min oversættelse, skrev den af i dag efter Anna Blomst og andre digte, ford Testrup-forstander Jørgen Carlsen havde akut brug for den til en filosfisk kursusafslutning - Maja Lee Langvad har lavet sin egen versionering om Holger Danske og Holger Nydanske i Find Holger Danske)
2 HERRER
På gaden mødte to herrer, der ikke kendte hinanden,
hinanden. Tilfældigt strejfede den ene den anden med ærmet. Så sagde den
anden sagte, men hørbart: "Æsel". "Idiot", svarede den ene. Så sagde
den anden igen: "De lømmel, lemmedasker, sjover, svin, de svin, De
gemene svin. De nar, De fæ, De dumme bæst, De hundehoved, de lusede
bæst!" "Hvad", svarede den ene, " og de ønsker stadig at gå for at være
et dadaddadannet menneske? I mine øjne er de en idiot, De idiot, en
tølper, De tølper, et svin, De svin, en hund, De hund, en abekat, De
abekat." - Pludselig sagde den anden: "De kraftidiot, fjollehoved,
djævel,, klunser, kastaniemand, røvhul, De røvhul!" - "Hvad", svarede
den ene, "De er en loppejæger, De loppejæger, kødben, hundeblod,
snydedumme svinebæst, stupide øg, druktud, De druktud, fedtkugle, De
gemene druktud!" Pludselig sagde den anden igen: "Forbandede kvæghoved!"
- Dertil svarede den ene: "Krøbling, insurgent, De insurgent, De, De!" -
Pludselig sagde den anden igen: "Gnom, insekt, skurk, som dette løvfrø
dog puster sig op!" dertil svarede den ene: "Ynkelige væggelus,
lommetyv, du!" - "Hvad?" sagde den anden pludselig, "Du, du, du? Er jeg
din staldkarl? Hør på ham, det kalvehoved, jeg eksploderer af grin" -
Dertil savrede den ene: "Elendige pralhals!" - Pludselig sagde den
anden: "Feje skurk!" Så sagde den ene: "Pardon, jeg har helt glemt at
præsentere Dem for min forlovede." - Pludselig sagde den anden: "Og mig
slår det, at jeg endnu ikke nævnt mit navn, jeg hedder Meier." - Derpå
sagde den ene: "Ligeledes Meier, formand for Forneingen til
Hunderacernes Forædling." Pludselig sagde den anden Meier: "Vil De ikke
være med i vores Klub til Kulturens Forbedring? De er vores mand. De er
et ædelt menneske." - Dertil svarede den ene Meier: "Jeg priser mig
overordentlig lykkelig over at have lært et menneske som Dem at kende.
Jeg og min hund går gerne med i Deres Klub." Derpå drog begge de herrer
med hund og forlovede af sted til Klublokalet til Kulturens Forbedring.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar