I får også lige et digt (om skuldre) og et fodnotedigt til det digt og et xtra evergreendigt (om læber)

RÅBENDE SKULDRE

Mine skuldre råber.
"Skynd dig!2 råber de.
Jeg ved ikke hvordan de bærer sig ad.
Det lyder enerverende høj indad til.
"Skynd dig!" Råbet slider hul i sig selv og sin hud og sit tøj
og sit kød og blod.
"Skynd dig!" Som ikke at kunne udtrykke hvor ondt det gør
bliver skuldrene ved med at råbe igennem mig.
Til sidst holder jeg dem for munden med begge hænder
midt på dagen blandt alle de andre der skynder sig
på samme måde

HVAD ER DU HAR OMKRING HALSEN DET ER EN HALSMÅLER OG DER OMKRING DE STIKKENDE STILKE I GRØFTEKANTEN DET ER EN HALSMÅLER

- og så har jeg allerede citeret dette digt og kaldt det 2015's bedste både i en sms (til dig, der er AKKURAT lige så stor en ML-fan som mig, i S-toget hjem fra avisen lørdag morgen, da du AKKURAT var ved at vågne) og i et tweet og i anmeldelsen, som jeg håbløst åndeløst skrev i går, og derfor gør jeg det også her:

LÆBEGRAMMATIK

læbe
læber
læbeste
labyrint