David Lynch fylder 69 i dag, can you imagine!
Jeg anmeldte lige den nye blueray-udgave af Blue Velvet MED DE + 50 MINUTTER LOST FOOTAGE til Ekkko, og der var slet ikke plads til ordentligt at forklare og fortælle om al den salige fortabte extrahed, hvoraf det meste er fino familiemæssigt og Jeffreys college girlfriend-mæssigt og Sandys high school boyfriend-mæssigt materiale, men så er der (dels termit-sporet, nævnt i min anmeldelse og dels) de virkelig virkelig virkelig virkelig mærkelige sekvenser fra The Slow Club, inden Dorothy synger "Blue Velvet", betragtet af Jeffrey og Sandy:
1.
En hund står alene på scenen foran det røde scenetæppe, hvorpå den hvide kontur af en kanin er projiceret (?), og labber vand i sig fra en hundeskål.
2.
En (tyk) komiker og en (smækker) danser optræder til højre for bandet (som komikeren har en vis ritualiseret interaktion med): komikeren fortæller dårlige vitser (fik ikke talt dem, men mindste 4-5 stykker, det er en insisterende lang sekvens) og danseren danser temmelig dovent, og det er så mærkeligt - eller ligesom hunden så mærkeligt spektakulært anti-mærkeligt - som det er, MEN bag komiker og danser skifter store, flade modeller af Et ÆG og EN HØNE igen og igen plads, således at det skiftevis er hønen og ægget, der kommer først!!!???
Var disse to Slow Club-sekvenser blevet inkluderet i filmen, ville den som kunstnerisk enhed være blevet totalt ødelagt, og Lynch havde aldrig fået lov til at lave helt anderledes løsagtigt digressive Twin Peaks, men jeg vil vædde med, at næste gang jeg ser filmen, så vil jeg savne hunden og kaninen og ægget og hønen (nej, hønen og ægget) en dirrende, lillebitte smule.
- en knap så mærkelig tabt scene (Aunt Barbara th. er næsten en hovedperson i fraklippene (og særlig jo i termit-sporet))
tirsdag den 20. januar 2015
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar