- fra FB-besked-korrespondance med Kristina Stoltz:
Jeg ved da ikke på forhånd, at jeg hader din bog, Kristina, det
har jeg ingen anelse om; jeg kan have alle mulige fordomme, men de er
spulet væk med syre lige så snart jeg begynder at læse. Jeg har, så vidt
jeg husker, også anmeldt dig positivt. Jeg håber af alle kræfter, at
din bog er god, det er jo derfor skuffelsen, hver gang jeg har læst mig
frem til en negativ smagsdom, er så stor og måske også kan virke brutal;
jeg synes, det er en skam og tragedie og skandale, når en bog ikke er
god. Men jeg er jo altså ikke kritiker for at hjælpe eller "skade"
forfattere i deres karriere; jeg er kritiker for at diskutere og
karakterisere og smagsdømme litteratur, fordi jeg synes, det er vigtigt,
og fordi jeg er god til det, helst god litteratur, men hvorvidt det er
tilfældet, kan jeg heldigvis og desværre ikke vide på forhånd. Jeg er og
skal være, når jeg skriver anmeldelsen, fuldstændig ligeglad med
forfatteren, dig, beklager. kh
Selvfølgelig er jeg ikke objektiv og selvfølgelig er
jeg fordomsfuld, men jeg bestræber mig altid for at være ærlig overfor
MIN oplevelse af en bog - og jeg har talrige gange oplevet at mine
fordomme er blevet dementeret af min læseoplevelse; eksempler? gerne:
Mads Brenøes Bjerget, Maria Hellebergs Dronningeskolen.
tirsdag den 7. oktober 2014
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar