Den kalkulerede fims i den nøgne hardback

Min store onsdags-erkendelse på Egmont-Højskolen i onsdag, blev udløst af den simultane ulykkespose-opfiskning af Josefine Klougarts Om mørke og Niels Lyngsøs Fremmed under samme hud, begge mørke/sorte hardbacks uden smudsomslag:

 

Det lignede et mønster! Så kiggede jeg videre i posen, og opdagede, at Søren Ulrik Thomsens Rystet spejl også var en (udenom spejlet) mørk/sort hardback uden smudsomslag:

og Pia Tafdrups Smagen af stål var godt nok grå og ikke mørk/sort, men stadig en usmudset hardback:

- og mønsteret er vel, at den nøgne (mørke/sorte/grå) hardback skal udstråle smal eksklusivitet med fimset-populistisk også kaldet DANNET appel og samtidig demonstrere/levere udstyrsmæssig value for the money som kompensation for den manglende tykkelse; den smalle bog som et stiligt og solidt livsstilsobjekt - og så er der bare en vis, ikke overraskende lovmæssighed i det forhold, at det er værker, jeg, LB, vurderer som glansfuld kitsch rent kunstnerisk (nylige (kunstneriske (forlagskalkulationen er ca. den samme, tænker jeg) undtagelser (der så heller ikke er mørke/sorte/grå): Eva Tinds Eva + Adolf, Rosenvej (på vej mod erindringskitsch) og Han (som jeg ikke har læst) og Kristina Nya Glaffeys Mor og Busser og Maja Lee Langvads Hun er vred (de 2 sidste + Klougart er Gladiator-udgivelser - her ligner den fimset-populistiske appel en hel forlagsstrategi; og den STORE helsorte undtagelse (undtagen kalkulationen): Mette Moestrups Dø, løgn, dø - Peter Adolphsens År 9 før Loopet er en smal hardback MED smudsomslag (der er selvfølgelig alskens brede/tykke bøger, der er hardbacks med smudsomslag, fra Holst (i posen) til Dy Plambecks Mikael (som jeg ikke har læst)).