-->
Anmeldelse af Bo Nissens debutsamling Eengangsdigte, 16/9, 1969 (i sin helhed):
”Forhåbentlig.”
Anmeldelse af Klaus Rifbjergs roman Tak for turen, 2/9, 1975:
”ÅRH; DET VAR SÅ LIDT
Den populære, gamle rejsebogsforfatter har her føjet et nyt
opus til sin lange række af værker. Enhver, der selv har været på skiferie i
Nordsverige og Norge sidst i fyrrerne vil læse den lille bog med fornøjelse og
nikke genkendende til mange pudsige detaljer. For den opvoksende generation kan
Rifbjergs underholdende, om end lidt langtrukne fortælling give mange nyttige
oplysninger til forståelse af deres forældre.
For den mere
kritiske læser vil bogens lidt overfladiske blanding af Tykke
Niels-skolehistorier og Sigmund Freud nok virke noget besynderlig. Det berømte
rifbjergske sanseapparat kører så meget i tomgang, at man næsten tvinges til at
opfinde begrebet over-sanset. Bogens indblik i pubertetsdrenges
sindsbevægelser, specielt når de er vordende digtere, er ikke særlig
dybtgående, men tager man den for, hvad den er, vil man såmænd ikke føle det
par timer det tager at læse den helt spildt.”
Anmeldelse af F.P. Jacs digtbog Misfat, 5/12, 1980:
”DET SNERRENDE BARN
F.P. Jac, som han kalder sig, er kun 25, og udgiver i dag
sin sjette digtsamling. Han er en utrolig original og fascinerende
forfatterpersonlighed, og han er allerede ved at låse sig fast i en
digterrolle, som i det lange løb kan blive farlig for ham og trættende for
læseren.
En af de seks lange
digtsuiter i hans nye, store bog hedder ’Faser af jegformens totale opløsning’
– og her synes man at ane noget af en modstrid mellem teori og praksis, for er
der noget Jacs digte handler om, så er det ’jeg’, ’jeg’, ’jeg’. Men
selvfølgelig er han ikke bare F.P. Jac, han er også repræsentativ, og han er i
udpræget grad en generations stemme.
’Gang på gang er jeg
barnet der snerrer det første sæt tænder af/ med et grin der tager hårdt på den
ældende generation’, står der på bogens første side. Og hans snerrende grin
tager unægtelig hårdt på en ældende læser. Men de to linjer viser også Jacs
gennemgribende sproglige originalitet, som der ofte tilmed er stoflig dækning
for. Hans bog er en hel verden af raseri og detaljer. Hver linje kræver
fordybelse og genoplevelse af læseren, det er en bog for dem der vil finde ud
af noget om sproget og om livet – og ikke er bange for at gøre et stykke
arbejde. Ligesom F.P. Jac selv har gjort. Godt arbejde.
Nu mangler han bare
at finde ud af, at der er vigtigere ting i verden end at konstatere at ’mit køn
bøvser af dig’. Dvs. modenhed (som ikke har noget med alder at gøre …).”
Anmeldelse af Ib Lucas’ novellesamling Lystens labyrinter, 1983:
”EDBOG
Ib Lucas hedder Gyldendals nyeste computer. Den kan skrive
noveller, der næsten ikke er til at skelne fra rigtig litteratur.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar