Janina har en tydelig skrue løs i maskinen min!

Jeg er er lige blevet lidt muggen på egen vegne, så hvis I lige vil have mig undskyldt!

I A.M. Mai-festskriftet Litteratur på stedet har Peter Stein Larsen en artikel med, som han aklder "Kanonisering og ikkekanonisering" i samtidslitteraturen" om de gode forfattere, der overses i og af kanonprocessen.  Det er en virkelig fortjenstfuld diskussion af synliggørelsens mekanik og blindheder, herunder fx generationalisme, ungdomsdyrkelse og aldersfascisme. Som et eksempel på (pga. høj (debut)alder og (ikke-eksperimentel) æstetik) ukanoniseret og usynliggjort forfatter (hun har dog næsten altid fået gode anmeldelser og blev så sent som 2012 indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris) portrætterer Stein stærktt rosende nyligt afføde og rigtignok rent fantastiske Janina Katz (som lyriker dog kun).

Lige efter, i artikeln "Slutord", skriver Sten så:

(...) der (...) er alt for lidt fokus på litteratur skrevet af ældre forfattere. Hvis man påpeger det positive i, at der i et værk som Bukdahls Generationsmaskinen blev fremhævet en mængde forfatterskaber fra "dansk litteratur som yngst", så er det til gengæld en problematisk tese i dette værk, at dansk litteratur kan karakteriseres ud fra et generationsbegreb, hvor man typisk ser et gennembrud for et par nye digtergenrationer pr. årti.

Jamen, jamen, Peter, det er da heller ikke min bogs tese. Den starter, med alle mulige relativiserende besværgelser, at anskue 90'er-generationen som en klassisk ung, jævnaldrende generation. Men så går den over til at ret totalt og gennemgribende at dekonstruere og atomisere (ved at totalkomplettere (kvalitativt NB)) både1990-1995 debutantgruppen og 1996-2004 debutantgruppen og ikke mindst via det MANGLENDE hensyn til debutantALDER; indtil flere "ældre" debutanter fra intervallet sætter jeg spot på, bl.a. Bent Albrectsen, Else Tranberg Hansen, Erik Trigger Olsen og, ja, ja, Susanne Staun

OG SGU JO FANDME LIGE NETOP JANINA KATZ, SOM DEBUTEREDE I 1991 SOM 52-ÅRIG, SOM JEG SKRIVER OM (OG RET PRÆCIS LIGE SÅ MEGET SOM STEIN I SIN ARTIKEL, BARE INKL. PROSAEN) PÅ SIDE 237-239, i AFSNITTET "OVERVINTRENDE HALVFEMSERSÆRLINGE OG -SENIORER",

min afslutning:

Man kunne måske både hos Bent Albrectsen og Janina Katz tale om en erfaringsfandenivoldskhed eller bare -friskhed som den sene debutants privilegium og forpligtelse. Hvor de unge debutanter og jo ikke mindst de regelrette halvfemserdebutanter har det med at dyrke en vel uskydlig gammelklogskab ...

Stein skriver videre:

Når man udelukkende fokuserer på nybrud indenfor litteraturen med fokus på forfattere med nylig afgang fra Forfatterskolen (ca. 80 % af de af Bukdahls opregnede digtere) overses det, at en række af de vigtigste litterære værker, der har tegnet den periode som Bukdahl behandler, er skabt af ældre, allerede etablere digtere som Henrik Nordbrandt, Jess Ørnsbo, Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup, Klaus Høeck, F.P Jac, Jens-Martin Eriksen, Peter Laugesen, Svend Åge Madsen, Marianne Larsen og Klaus Rifbjerg.

Jamen, jamen, jamen, det ved jeg og bogen da udmærket. I afsnittet "Generationsksepsis som sådan" nævner jeg selv 63 (treogtreds) forfattere, fra Bjelke til Ørnsbo (og inkl. samtlige de af Stein nævnte naturligvis), ældre end 90'er-generationen "der har skrevet glimrende og fremragende litterære værker i halvfemserne". Efter opremsningen skriver jeg:

Nogle nævnt, andre glemt. Det er hård konkurrence for selv morgendagens mest sublime debutant sammenlignet med for 25 år siden, hvor han eller hun uden videre kunne rydde scenen, i princippet i hvert fald. Og det er klart, at denne (konkurrence)situation, halvfemsergenerationen som den første for alvor skulle for holde sig til (firsergenerationen havde for travlt med egen virak, og senfirserdigterne var bare sære), måtte få indflydelse på en generationsfølelse, der i forvejen var massivt ambivalent på grund af firserskepsis og almindelig nøgternhed. Det stod fra starten klart, at man ikke bilde sig noget ind, fordi hele feltet hele tiden var rødglødende, en hel skov af lokummer brændte højt til himlen. Jeg er ikke bange for at kalde det den realiserede attituderelativisme: Alt er på forhånd tilladt, intet er på forhånd forbudt, hvert værk må kvalificere sig selv som sprogkunst.

Og hvad angår fokusset "på forfattere med nylig afgang fra Forfatterskolen": Nej, nej, nej, jeg har udelukkende fokus på debuter med kvalitet, der tilfældigt og ikke så tilfældigt overvejende er signeret Forfatterskoleelever (men indtil flere af mine (på bagsiden nævnte) hovedpersoner og kanon-stjerner har ikke gået på skolen, fx Aidt, Blendstrup, Bonnén, Jokeren, Knutzon, Llambías, Rohde, Sonnergaard (nedadgående stjerne) og Weitze).

Stein igen:

At disse forfatteres værker fylder forholdsvis lidt i den litterære kritik sammenlignet med den journalistisk ansporede interesse for det nyeste, er dog for ingenting at regne mod den næsten fraværende interesse, som tilkendes de mindre kendte forfattere: Jeg har i det foregående diskuteret Janina Katz, men man kunne sagtens forlænge denne ikkekanoniseringens liste med Eske K. Mathiesen, Viggo Madsen, Lone Munksgaard Nielsen, Kaspar Kaum Bonnén, Bodil Nielsen, Else Tranberg Hansen. Lars Mønster, Peter Christensen, Ulrikka S. Gernes, Niels Simonsen, Asger Stig Møller, Per Aage Brandt, Claus Carstensen, Camilla Christensen, Henriette Houth, Hans-Erik Larsen, Lene Henningsen, Carsten René Nielsen, Mikael Josephsen, Kristina Stoltz, og Erik Trigger Olsen.

Og mange flere (og efter min smag også lidt færre... ingen nævnt)! Men for mit eget og min bogs vedkommende melder jeg atter hus forbi: Else Tranberg og Erik Trigger har jeg allerede nævnt; Lone Munksgaard, Lene Henningsen; Carsten René Nielsen og Kaspar Bonnén er alle vigtige, med eftertryk kanoniserede hovedpersoner i Generationsmaskinen, mens Madsen, Mathiesen og Møller spiller vigtige biroller, de to første særligt i afsnittene om tværs-generationelt teltlejr-samarbejde, der er en endog meget vigtig del af "generations"-konstruktionen.

Så nu har jeg rystet piggene og føler mig mindre pisset af!

Og dette sidste Stein-citat vil jeg gerne erklære mig rørende enig i:

Jeg argumenterer her ikke for, at interessen for den nyeste digtning skal reduceres, men for at der kommer proportioner i tingene, således at at der eksempelvis skrives én artikel eller universitetsopgave om Katz, Simonsen, Mathiesen, Madsen eller andre af ovenstående digtere, for hver gang der skrives tyve om Mtte Moestrup, Ursula Andkjær Olsen eller Bjørn Rasmussen.

Jeg vil gerne bestille 1 forårs-Viggo-analyse og 1 efterårs-Mathiesen.portræt, mindst, mr. Professor.