Manglende ord (men aldrig mangel på hjerter)

Jeg læser i gårs Politiken her til i morgen, fordi jeg i aftes fandt ud af at jeg var med i bogtillæggets faste enquete ORD (altså de har jo ikke interviewet mig, mens jeg sov, jeg vidste godt, det ville komme i, bare ikke hvornår) og så købte jeg en avis i 7-eleven, men jeg kan virkelig ikke læse avis om aftenen, så derfor.

Et par af mine svar nåede ikke med i avisen:

Hvilke ord optager dig for tiden? (simpelthen ord, du er optaget af, eller ord der er på vej; næste udgivelse?

Maskine! Digteren Thomas Helmig: Kære maskine! Fordi jeg skal skrive om Storm P.s Storm P.-maskiner. Kommer lige nu i tanke om, at Machine på Holbergsk (og Adolphsensk) betyder intrige eller komplot – en Storm P.-maskine er en mekanisk komplotkompot.

Giv et eksempel på et rablende ord? 

Rabarberblondine

Giv et eksempel på et stringent ord? 

Strengeinstrumentdirigent

Men hvorfor skal samme avis absolut indeholde en vitalt mættet kronik af Jokum Rohde om Nørrebro og et sitrende tought bagsidedigt af Peter Laugesen, der overskygger og -døver mine ORD totalt, det er ikke retfærdigt, og her er digtet, det er så sandt som det er brændt på:

Hård hud på sjælen
det får man af tv
af at se på alting
som bare en film

Hård hus på ryggen
får man af at ligge
på ryggen og snorke
mens alting brænder

Hård hud på maven
får man af at ligge
på maven og snorke
mens alting brænder

Hård hud på tæerne
får man af at løbe
væk fra det hele
helst før det er sket

Hård hud på fingrene
det får man af at holde
for hårdt om pennen
der undserskriver
dødsdommen

Hård hud til alle
over det hele
så vi kan se
at alting brænder
som film på hinanden
uden at blinke
uden at græde
uden at skælve

HÅRD HUD
HÅRD HUD

- og så giver Mikkel Bruun Zangenberg selvfølgelig 5 hjerter (der var gået hele tre dage siden litteraturredaktør Jes Stein havde givet Erling Jepsen lige så mange hjerter i en anmeldelse, der ikke på trods men på grund af den hysse begejstring slet ikke lød overbevisende) til Martin Glaz Serups Romerske nætter, hvilket er helt i orden, jeg synes også, som det fremgik af min WA-anmeldelse i fredags, at det er en god bog, men hvorfor vil Zangenberg mellem alle  citaterne og referaterne og den grundlæggende midaldrende erfaringssolidaritet (sjovt som Politikens intellektuelle anmeldere, Munk Rösing og Zangenberg, har eksistentiel spejling som primært kvalitetskriterium) ikke fortælle, HVORDAN den er god. Det tætteste, han kommer, er underrubrikken "Godt skramlende digtsuiter om at stå i midtvejs i livet fra Martin Glaz Serup." og denne tidlige sætning (hvor "nætterne" vistnok både står for de konkrete nætter og digtene, men noget metaforisk byggesjusk er og bliver det med nætter inde i en nat): "Nætterne veksler energisk pulserende mellem lykke og tristhed midtvejs i livets lange nat."

Åh, midtvejs i livet og midtvejs i livets lange nat (som NB ikke er MGS's metafor, men MBZ's) - som der står i tillæggets indholdsfortegnelse;

Ord fra: Lars Bukdahl om det grimme ord 'tema'

Køb gårsdagens avis!