DAGENS HCA ER BLENDER!

I dag modtog Jens Blendstrup H.C. Andersen-legatet ved en tilpas ceremoniel ceremoni, med taler af rektor for Københavns Universitet og formanden for Forfatterforeningen og dagens mand i himmelmarmelade:

Kære H.C Andersen,  venner og priskomite.

Jeg er rystet.  Det er jeg godt nok hver dag. Men alligevel. Jeg kommer lige fra H.C.Andersens hus i Odense hvor jeg har causeret over ”Tællelyset.” Og det var meget mærkeligt at stå i hans hus og vide jeg skulle ind i Tordenskjolds hus hvor han ikke har boet, og have H.C.Andersens legat.  Jeg har godt nok vidst det i nogen uger nu. Men hver gang en har sagt tillykke har jeg hvisket. Shhh. Det findes ikke. Det er noget jeg har drømt og på en eller anden måde udstråler gennem huden. Hey rolig nu Jens, tillykke. Shh! Hold kæft. Imorges blev jeg ringet op af en speedsnakkede vært på P4 der ville vide hvad jeg ville bruge prisen til om den havde ændret mit liv. Hold kæft råbte jeg. Læg på. Den findes ikke.

Men nu er det altså officielt. Pyh.

Nogen gange tænker jeg, jeg er en lykkens pamfilius. Og min kone siger jeg skal huske det, når jeg andre dage tænker, jeg er et miskendt geni strandet i en rædselsfuld provinsby for enden af Sjælland. Men som alle ved er jeg et utroligt optimistisk menneske. Jeg bliver aldrig melankolsk og kontemplativ, sygelig sørgmodig og barnagtigt introvert. Jeg tager ikke livet tungt, hvorfor mit forfatterskab lyser af lethed og livslyst. (desværre synes jeg ikke jeg udvikler mig mod at blive en svane, men mod at blive en grimmere og grimmere ælling med Sonofon-reklame-vandhoved. Det er tragisk og derfor er det dejligt at der er nogen der ser jeg måske rummer noget mere. ) Jeg havde aldrig i mit liv troet, jeg skulle have en pris i H.C. Andersens navn. 

Jeg har det lidt som da jeg i 2010 fik prisen som årets piberyger. Jeg må straks begynde at storryge. For at gøre mig fortjent til prisen.

Jeg har kun skrevet én historie hvor HC Andersen er med. Og det er om to hjemløse tyve der flytter ind i eventyret Fyrtøjet. Der bor de så mellem linjerne og roder og stjæler de mærkelige HC Andersen udtryk mens de i øvrigt taler sammen på deres eget mere hm bramfrit jævne danske.

Men alligevel er der noget der binder mig og H.C sammen. Hold nu op, Jens, vil mange af jer sikkert sige. Lov os det ikke er noget om din far. Det er det ikke. 

Aahh, bare lidt min dreng … du ved hvor jeg elsker kongehus og priser...

Nej, fader. Du er borte. 

Men jeg ville være så stolt over at stå i min gamle Herlovianer-jakke i Tordenskjolds pragtfulde sale. 

Ja, men det er min pris fader. Vig bort.  På fattiggården med dig, din gamle førtidspensionerede pyskolog.

Der er et skæbnesammenfald.

Da H.C. Andersen flyttede til København var det for at blive balletdanser...

Jeg ville også være balletdanser. Jeg dansede for Jarl Borgen på Borgens Forlag, for at få antaget min første novellesamling Mennesker i en mistbænk.

Måske var det derfor der gik så mange år før jeg fik antaget min næste bog.

Det gik ad helvede til. Og det gjorde det vist også for H.C. Andersen. Der skal have danset i nogen frygteligt stramme pik-bukser for nogen adelige damer. Indtil de bad ham læse noget op i stedet. 

H.C. Andersen elskede anerkendelse

Det gør jeg også.

H.C. Andersen blev i sin levetid oversat til et uhørt antal sprog

Jeg er oversat til japansk og finsk. 4 sider.

H.C. Andersen gik hele livet med en pose omkring halsen hvor der stod navnet på hans første store ulykkelige kærlighed Rigborg Voigt.

Det gør jeg også. Det ved Malene ikke, men der står: Elskede Iben med de store patter. Hvorfor ville du ikke ha mig i Skæring Forsamlingshus. Inderst inde elsker jeg også Bonnie Tyler.

H.C. Andersen hadede børn på sine knæ.

Det gør jeg – ikke.  Men mine døtre gider fandme ikke sidde på deres fars knæ mere. Det er så pinligt.

Spøg til side.

Tak for prisen, jeg er så glad og stolt. Jeg kan love jer at pengene ikke skal gå til skat … det håber jeg i hvert fald ikke. Nej! Æren skal gå direkte til min hjerte. Og pengene skal bruges til et par nye briller, og en ny mindre flad guldaldernæse, og så skal de skal give mig fred til at skrive min erotiske roman Slagterkoner og bagerenker 2 færdig. Jeg er sikker på H.C. Andersen ville have sat gentagne krydser i sin dagbog ved læsning af denne bog. Det er en slem bog. Om en arbejdsløs elektriker der bliver erotisk vakt af bl.a. bulgarske bryderkvinder, der bor i en by hvor der kun er, ja, bulgarske bryderkvinder der savner en voldsomt venlig mand. Så tak. Og skål. Hvor er jeg glad.