Strudseæg af og til Rif

Jeg ved ikke, hvor mange af de nedenstående strudseæg, jeg når at læse op til Klassiker-arrangementet om og med Rifbjerg på Hovedbiblioteket i dag klokken 17.00; jeg skrev dem til et projekt, som Peter-Clement Woetmann havde fundet på, men senere skrottede, hvor vi skulle konstruere nye digte af linjerne i en digtsamling; det var vistnok min subversive idé at stoppe Rifbjerg-digtsamlinger ned i et silkeborgensisk burhønsebur, så de kunne lægge Højholt-Show-æg, jeg ved ikke, om det lykkedes (eller om jeg overhovedet tør læse resultaterne op på biblioteket):

5 strudseæg

af Lars Bukdahl/Klaus Rifbjerg

1.

Sådan startede H.N. Andersen hans modsatte perspektiv udenfor fodgængerfelter. Byrd, Scott, Ammundsen forlader dette område, smutter, flygter som fisken.. Nyt signal, krybe op på operationsbordet, pruste ved tanken om jomfruelighed. En fiktion vil være sit eget flyvende judoslag i halsgrubenen. Kommer hjem i et gennemsnitsliv nærmere en pige eller anden mæthed i mellemgulvet. Nakken tilbage, begejstret er verden for andet end ting.

2.

Bevægelse mod hvidkalket hus, nej, sådan kan det ikke opsummeres, ryggen kommer baglæns ud nu. Vækkeurslyde lister sig forbi, standser og trækker gennem sommergrene baskende bedre end nogensinde. Muligheden, som aldrig opbruges, holder, ja, ved Gud, så hør da, jeg skal ud af nakkens myoser, ryg, sammenhæng som edderkoppeben. En hypersensitivitet, noget utilladeligt, vil med anderledes styrke tåren, sidste, eneste gang, indrømmet.

3.

Om lidt kommer veninderne forbi de frygtsomme aber. Dyndmoderen tager et skridt tilbage. Din moster har vendt sine ure om. Hvilende i lyset banker han derinde en telefonpæl i og snupper uden stor courtoisie landminer ved hver kuvert. Hvem har givet dig den fjerhat på?

4.

Hovedstrømmen blandt mine længslers floder ruller frem ved Depotet på Løjtegaardsvej klædt ud som Marx Brothers. Hun hed fru Elly Pogge og hendes far var det flotteste bål, men han var allerede død. Peter Bangsvej og Istedgade med Bunuels ansigt og Salvador Dalis kunst. (som heller aldrig er ophørt).

5.

Det er nødvendigt at diskutere, det er i orden i det tredivte år efter krigen. Mere vand, hvorfor kan svenskerne ikke bare blive hjemme? Disse støvler, så lettede de. Frihedens vogtere fylder meget i Pantheon, hvor der også, hvor Eurydike er. Så kommer Vorherre med briller, men han vidste det ikke gik, al den underholdning. Det bløder i vore klokkeformede hjerter. Han tænker på sine venner, han kommer frem i døren og hakker løs, fniser.

Linier fra Klaus Rifbjergs Konfrontation, 1960 (1.), Camouflage, 1961 (2.), Portræt, 1963 (3.), Amagerdigte, 1965 (4.) og Mytologi, 1970 (5.) i Torben Brostrøms udvalg Rifbjergs digte.