Bjørn er en ørn med ild i gumpen

Jeg skal læse den én gang til, inden jeg mandagsanmelder, fordi man punkes nådesløst og luksuriøst igennem, men ingen tvivl om, at Bjørn Rasmussens lille bastard af en debutroman Huden er det elastiske hylster der omgiver hele kroppen, er åndssvagt talentfuld, og at dette er det bedste antiprovinsielle raserianfald, jeg har læst i lang tid, og herligt nok for søren, at det ikke kun er unge kvinder, men også unge mænd, der har talent og vejr til at være rasende:

Har jeg fortalt om Lemvig? Lemvig er Vestjyllands smilehul. I Lemvig kaldes man ikke ved sit døbenavn. I Lemvig kaldes man Røv og Fuckface, Kusse-Keld, Karate-Arne,. Neger-John, Luder-Jannie, Døde-Lajla, Fe-Mikael og Perkeren og Perkerens søster og Perkerens onkel, og klokken skumring kommer Onkel Lemvig frem på stubmarken over byen og hælder vand fra sine kartofler på din blege mund, vi taler ikke traditionelt diktatur her, vi hænger ikke Onkel Lemvigs portræt op på væggen over spisebordet, vi taler usynlige indlejringer af rod, af tilhør, kerne, den ønskede effekt kan afsløres i øjnene: Er der bund i ham, er hun naturlig. Hvis man er mand i Lemvig og befamler en anden mands lem i Lemvig eller berører det med mund eller anus, må de tilstødende værtshusgæster fremtræde med en tyk fæces, som den opsætsige herefter må nedsvælge. Ligeledes må en tilsløret kvinde naturligvis afsløres og afskære sit sorte hår, som de maskinklippede kvinder, der aldrig har rørt et lem i Lemvig, og som nødvendigvis må hjælpes på vej hertil. Hvis disse vildfarne stakler ikke tager imod vores fremstrakte hånd og fortsat forbryder sig for øjnene af vores børn, må der tages konsekvente midler i brug og foretages visse indgreb. Thi der findes nu engang en rod, og roden gør ondt, og roden skal værnes om, og lokalitet, lokalitet skal værnes om og aldrig vige, men vise sit rette lem, og derfor må et bøsselem nødvendigvis afskæres ved roden og kastes i havnen, derfor må en sort og tilsløret fisse nødvendigvis voldbolles af gamler, hvide rynkede mænd og unge, solbrændte, spændstige mænd en sensommernat i en gyde i Lemvig, dette er stonesure, jeg taler af erfaring fra stubmarken ved skumringstid, åh, kære onkel kartoffelhelt, kog mine læber af skam, brænd mine blussende fede drengeæblekinder, de er modne og rede, lad dem briste BLOP BLOP, åh, store fede onkleslange, start høstmaskinen, split mig ad, s'il vous plait.

Må jeg foreslå Helle Thorning at ansætte Bjørn Rasmussen som taleskriver, vi trænger til for vilde overhalinger!