Lars Skinnebach saboterede vores TDC-trio-forbindelse i aftes

for at lære mig lidt om fremtidens tv- og net-, i det hele taget elektronikløse armod! Men heldigvis er min søn også magiker og shaman og tændte og slukkede for routeren og fik alting i gang igen. Og bortset fra det var det en god, lang Litterær Salon i Trampolinhuset, aktivitetshus for asylansøgere, på Nørrebro, med indigneret kollektivoplæsning ved Vis Avis, solooplæsning for fuld skinger skrue ved Lars Skinnebach, endeløst oplæg om politisk litteratur ved mig og fandeme både skarp og civiliseret diskussion mellem Lars og Lars og publikum, og rent faktuelt fandt jeg fx ud af, at det skisma mellem opløst jeg og klima-belærende jeg, som jeg (!) havde stået og peget fingre af i hans Øvelser og rituelle tekster (SOM JEG OMSIDER HAR LÆST, I EN KOPI SKAFFET TIL VEJE AF LITTERÆR SALON, HVILKET - I KNOW - ER KOMPLET UETISK!) er en sekventiel/kronologisk struktur, en bloody udviklingsroman, der udvikler sig mod INSTRUMENTEL, PATETISK PATOS og alt det andet slemme, som klimakrisen nødvendiggør, og det var jo godt - men også, på ret mange planer, traurigt - at blive illumineret om.

Her ret flotte s/h-fotos fra salonen!