Skæg Skinne-Rif-mash-up (og 41 år forsinket korrekturrettelse)

Fino Klassiker-arr. om og med Rifbjerg i går på Hovedbiblioteket, utålmodigt interview, Peter Stein-snusfornuft, oplæsning af Rif- og egentekst ved Dy Plambeck, Kirsten Hammannn, mig selv og Lars Skinnebach, der gik kraftfuldt ind for digte fra Konfrontation, bl.a. "Rigor Mortis", hvorfra han særligt fremhævede skæg-afslutningen: "Det er godt skrevet, Klaus Rifbjerg!":

Lydløst gullig kører sporvognen forbi
i sneen
og lykken gror i trods, i trods
som det sidste skæg efter døden

Lidt senere oplæste Lars S sin egen konkurrerende skæg-passage fra Din misbruger:

Det er liderlighedens skæg
jeg barberer mig frem til
hver gang en længsel
tilbereder sine fristende dagligvarer
med tålmodighed.

(jeg havde selv forberedt at læse op fra Voliere, men fik pludselig sådan lyst til  at give bogtårn-scenen fra Marts 70 til bedste, hvilket jo ikke var noget problem, eftersom jeg befandt mig på et bibliotek; bagefter gjorde en tilhører mig opmærksom på, at der i teksten fejlagtigt står Ringvejen i stedet for Ringgaden, der stadigvæk er bogtårnets adresse; jeg vovede ikke at gøre klassikerkanonen opmærksom på fejlen og retter den krysterisk her i stedet:

Han [Niels Egebak] koncentrerer sig, lukker øjnene, tænker på Tel Quel, og da han åbner dem lidt efter, toner et vældigt syn frem på den natlige århusianske himmel. Som en zeppeliner svæver en skygge frem, en skygge med lys om. Det er en næse, og da resten af ansigtet følger med, ved Egebak, at generalen [de Gaulle], den største af dem alle, velsigner hans forehavende [at fylde bogtårnet med vand sammen med Per Højholt, Peter Laugesen, Svend Åge Madsen og Poul Borum]. Svagt, måske kun for hans øre, toner Marseillaisen over RINGGADEN, sendes tilbage i et ekko fra Ortopædisk Hospital. Niels Egebak løfter hånden til håret, retter ryggen, samler hælene, stirrer stift mod det himmelske jærtegn:
  - Je suis prêt, hvisker han. Jeg suis vraitment prêt!
  Borum prøver at tysse på ham, og Egebak farer sammen, da han rører ved hans skulder bagfra.
  - Dø stør nøgen ø lurer, hvisker P.B.)