Alexander giver sent sit besyv

Alexander Vesterlund, der anmeldte Peter Clement Woetmanns Bag bakkerne, kysterne i Politiken har omsider fået øje på den copypastede tråd nedenfor, og har skrevet følgende præciserende, men ufortrydende kommentar:

Alexander Vesterlund "Har ikke fået læst hele tråden, men når jeg skriver om at læse teksten som et digt, må det ses i lyset af de pointer i min anmeldelse der handler om konceptualisering og appropriering. PCW henter jo selv materiale fra listen ind i sit lyriske univers. Jeg forestiller mig eller foregriber med min "læse som et digt"-kommentar hvad nogen før har kaldt en ren konceptualisme, altså hvor "ikke-poetisk" tekst flyttes ubearbejdet ind i en poetisk sammenhæng, og det gør jeg jo ikke fordi jeg bare har det vildt over at læse teksten som digt. tværtimod møder jeg mange problemer - fx min egen skam over ikke at føle sorg - og 100 andre spørgsmål der føles nødvendige og påtrængende - om mig selv, men også om forfatteren og de katastrofer han vil tage hånd om.. Så kan man kalde sådan et værk eller sådan en tilgang for hyklerisk - men så har vi sgu da også fat i en diskussion der føles vedkommende."

- og før da grublede han løs på Twitter - i dialog med Peter-Clement (svært at rekonstruere den præcise sekvens, der her mest er baglæns!):

18. Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 10. mar.
    
Nogen har diskuteret med udgangspunkt i min anmeldelse af Peter-Clement Woetmanns digtbog: http://bukdahl.blogspot.dk/2017/03/om-ren-og-uren-navnedropping-en.html …


20. Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 10. mar.
    
Hvorfor? Fordi det kan konfrontere mig med ubehagelige spørgsmål - om skriften, om forfatteren og om virkeligheden


22. Som svar til Peter-Clement

    Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 15 t.15 timer siden
    
@hvidbusk når jeg skriver “som et digt”, foregriber jeg approprieringen. Det er den bevægelse, jeg finder interessant.


23. Som svar til Peter-Clement

    Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 15 t.15 timer siden
    
@hvidbusk da jeg mødte teksten, blev jeg konfronteret med 1000 spørgsmål. Bl.a. min egen skam over ikke at føle sorg.


5. Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 10. mar.

   Kunne man se den forfærdelige liste som et digt, der erkender eget hykleri? Er approprieringen så stadig uetisk?

   
   
6. Peter-Clement‏ @hvidbusk 16 tfor 16 timer siden
@alexanderve jeg synes det er vigtig aktivisme


Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 16 tfor 16 timer siden
@hvidbusk Ja. Tak for linket.


 
Peter-Clement‏ @hvidbusk 16 tfor 16 timer siden
@alexanderve Der er lavet dette værk som er listen udskrevet som en løber, Walk of shame, hedder det: http://google.dk/amp/www.nerdco …


Peter-Clement‏ @hvidbusk 16 tfor 16 timer siden
@alexanderve jeg forstår godt du synes listen er stærk (og vigtig) læsning. Derfor linkede jeg til den.


Peter-Clement‏ @hvidbusk 15 tfor 15 timer siden
@alexanderve den er bare ikke noget man skal læse "som et digt", tænker jeg.

Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 10. mar.

Kan alle verdens katastrofer beskrives med ens eget smukke sprog?

0 svar 0 retweets 0 likes

Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 10. mar.

I dødslisten ser jeg tekst, der er skrevet med største nødvendighed.

0 svar 0 retweets 0 likes

Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 10. mar.

Men for mig stiller det konceptuelle relevante spørgsmål til både, hvordan man skriver og møder tekst i dag

Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 10. mar.

Det er klart at den rene konceptualisme må føles et sted mellem ligegyldig og provokerende på digteren, der lever af sin egen sensibilitet

Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 10. mar.

Når jeg forestiller mig at læse en dødsliste som et digt, er det vel kun uetisk, hvis man har nogle meget snævre ideer om tekst og kunst.

Alexander Vesterlund‏ @alexanderve 3. mar.

Alexander Vesterlund har retweetet Politiken

Jeg har anmeldt Peter-Clement Woetmanns nye bog, som jeg trods nogle anker holder af.

Om ren og uren navnedropping - en temperamentsfuld tråd

Harald Voetmann FB-linkede skeptisk til Alexander Vesterlunds skeptiske 3 stjerner-anmeldelse i Politiken af Peter-Clement Woetmanns langdigt Bag bakkerne, kysten,, der, altså anmeldelsen, sammenlignede Woetmanns bog ufordelagtigt med en dødsliste på nettet, som bogen linker til; venner delte hans skepsis, men så sammenlignede jeg søndag med listen over selvmordere efter 2000 i Caspar Erics Avatar, som jeg selv anmeldte skeptisk i WA, og det snakkedes der forholdsvis fredeligt om, men så kunne jeg mandag morgen - på nippet til at anmelde Thomas Bobergs gode, stikkende Mexicocitydigte - ikke lade være med at se mig vranten på Woetmann kommentar, og så blev det hele lidt mere krigerisk, indtil det endte i en rimelig fredsommelig ikke-forsoning. Læs, hvis I orker, det handler faktisk om noget, nemlig form og etik:

Harald Voetmann

March 4 at 12:13pm ·

Her er der så en litteraturanmelder, som opfordrer til, at man skal læse lister med navne over døde flygtninge "som om det var et digt".
 "På www.unitedagainstracism.org/pdfs/listofdeaths.pdf, en dødsliste, som bogen henviser til, kan man gå ind og læse, hvordan flygtninge har mistet livet på vejen til Europa, og mens jeg scroller mig igennem listen, oplever jeg, at det er her, det bedste og vildeste digt allerede står skrevet (gå selv ind og læs listen, som var det et digt, og se, hvad der sker)."

Bog om flygtningekrisen er lidt for nem at komme igennem

Comments

Jesper Brygger Det ville jeg ikke gøre

Jesper Brygger Altså læse sådan en liste som et digt

 

Harald Voetmann Jeg synes, der er en stor forskel på at basere sin digtning på virkelige begivenheder og så at opfordre til at betragte dokumentation af virkelige katastrofer som et digt.

Harald Voetmann det var egentlig et svar på en kommentar, men den forsvandt.

Lene Asp Jamen altså.

Anne-Louise Bosmans Hansen Sikke en ligegyldig læsning

Lars Bo Nørgaard suk

Lars Bukdahl I Caspar Erics Avatar er en tekst en copy/pastet Wikipedia-liste over selvmordere siden 2000, det synes jeg ikke er den ringeste tekst i den bog, bl.a. fordi navnene/personerne holdes fri af poetisering, transport til kunst/poesi er sket, men med værdighed - hvad synes I om det?

Kamilla Jørgensen Jeg synes godt om det, ud fra din beskrivelse. Selv om jeg heller ikke har læst bogen.

Kamilla Jørgensen En non-ekspressiv tilgang til poesien, hvor forfatteren henter materialet ubehandlet ind fra en anden ramme, nettet, avisen. Men selvfølgelig skal etikken være i orden.

Caspar Eric teksten er ikke ubehandlet. den er givet titlen "Bemærkelsesværdige mennesker i det 21. århundrede". Den er iøvrigt heller ikke bare copy pastet. Der er indsat mellemrum for hvert bogstav og så er den ikke linkblå og navnene står i kapitæler. Ved godt det er dumt at insistere på præcision på facebook, men altså, det er jo vigtigt. Glad for at du ikke synes det er den ringeste tekst Lars. Det synes jeg heller ikke. Er også stolt nok over at være med i aversionerne nu.

Lars Bukdahl Tak for præciseringen, Caspar, som, yes, er vigtig. Min pointe består, navnene (hvoraf læseren (og digteren) sikkert kender nogle, men næppe alle) får, ud over den markeret diskrete overskrift (bemærkelsesværdighed = Wikipedia-optagelse, helt objektivt, og den "-værdighed" reflekteres så upoetiseret i poesi-transporten) lov til at være i fred

Caspar Eric jamen jeg er helt enig. er forvirret over hvad poetisering betyder tror jeg pludselig jeg tænker

Lars Bukdahl Her kunne poetisering betyde: verbal, poesiagtig omkringslyngning, som helt enkelt hos PCW: "Min krop er ikke Bernard Hukwa, fundet død drivende ned af Themsen". Hvilket ikke derfor er slyngelagtigt NB!

Jens Jacob Toftegaard Hvorfor skal etikken være i orden, Kamilla Jørgensen? Etik er noget af det, mennesker et mest uenig om. Masser af danske digtere marcherer i takt holdningsmæssigt (ingen nævnt, alle glemt) og det er ingen garant for kvalitet

Kamilla Jørgensen Næ, sandt nok. Men etik er vel stadig en form for faktor, som forfatteren må overveje. Hvis jeg skriver det og det, går det ud over den og den. Er jeg interesseret i det? Selv om etik ikke er garanti for kvalitet, er det modsatte heller ikke tilfældet.

Jens Jacob Toftegaard jeg tror bare ikke digte går ud over nogen

Kamilla Jørgensen Gid det var så vel. Digte kan lige som alt andet sprog træde folk over tæerne. Ikke at jeg mener, at de ikke også må det.

Harald Voetmann Jeg har ikke læst Avatar endnu, så jeg vil nødigt mene noget. Men den er i bunken.

Caspar Eric men jeg vil bare i trådforbindelsen sige, at jeg aldrig kunne finde på at sige ting i retning af: listen over navne er faktisk et rigtig fedt digt.

Peter-Clement Woetmann Det kunne jeg heller aldrig drømme om. Jeg har brugt navne på virkelige mennesker fordi det ér virkelige mennesker, der omkommer. Det synes jeg er en meget stor sorg. Som jeg har forsøgt at give stemme. Og jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal stille op med poesi-agtighed og tanker om det, andet end at skrift (og såkaldt poesi) er min måde at være til på. Og det er en forbandet tragedie, at mennesker drukner i Middelhavet, dør i containere, bliver fundet frosne ihjel ved landingsstel på fly. Og så lever vi i et land, der ikke mener vi kan rumme 500 kvoteflygtninge. Og nej, jeg aner ikke hvad vi skal stille op

Lars Bukdahl Men, Peter-Clement, bagvedliggende dybe følelser og forfærdelig virkelighed immuniserer altså ikke dit digt mod kritisk refleksion. Tværtimod, jo mere poetiseret etisk en tekst stiller sig an, med bankende hjerte og blanke øjne, på andre autentiske subjekters vegne - og nu taler jeg nok også om Caspars overskrivninger af "selvmordsbreve" - jo mere risikerer teksten at opløse de menneskeskæbner, den gerne vil yde respekt, i egen sentimentale suppedas. Højholt siger det meget groft i en kvababbelse citeret på min blog for en uges tid siden: "- bør digteren ikke gøre opmærksom på den slags (uretfærdighed i verden LB) fx ved at skrive om det? Nææ. Sødet med lyrik er det svineri." Så langt vil jeg ikke gå, men hos både dig og Caspar skvulper selvgodheden på en måde, der i hvert fald anfægter mig og som sgu må være mulig og værd at diskutere

Peter-Clement Woetmann Selvfølgelig skal det diskuteres. Men helt ærligt at tro, det handler om at søde virkeligheden med poesi, er for mig at se en fejllæsning af, hvad jeg har lavet. Det er ikke en selvgod bog, som du kalder det. Det er fint at problematisere, dette at bruge virkeligt døde mennesker i litteraturen, mit svar er, at det er virkelighed. Og jeg er ligeglad med litteraritet og højholts problem med at skrive til og for virkeligheden. Det er en fejl, synes jeg, at løsrive teksten fra den verden som sker ligenu. Og det er vi helt sikkert uenige om. Men jeg vil ikke være med til, at det skulle være bedre ikke, at sige de menneskers navne som er omkommet på vej til Europa. Anonymiteten er en tragedie

Rasmus Varnich Blumensaat Hvis man mener at poesi ligger bedst, når den er frivol, ligger det lige til højrebenet at sige, at inddragelsen af det faktisk tragiske i poesien er en frivol handling.

»Das perennierende Leiden hat soviel Recht auf Ausdruck wie der Gemarterte zu brüllen; darum mag falsch gewesen sein, nach Auschwitz ließe kein Gedicht mehr sich schreiben.«

- Adorno, Negative Dialektik

Lars Bukdahl Jamen, jeg har ikke plæderet for anonymitet - se min opkørte tale for Caspars selvmorder-liste ovenfor - jeg har diskuteret den upoetiserede, konceptuelle navneliste vs. den poetiserede benævnelse (og jeg er med på landskabspoesi-ironien i dit digt, men den fordobler snarere end dementerer sentimentaliteten i digtet/digterens holden i hånd med skæbner/navne, så vidt jeg læser)

Elisabeth Friis Lars Bukdahl det er uhyre groft at omtale bøgerne som udtryk for "skvulpende selvgodhed" og "sentimental suppedas" – og så siger jeg slet ikke noget om, hvad jeg mener om at du anvender pæcis de metaforer i præcis den her forbindelse - men altså: En tekst må ikke henvise til virkeligheden - er det din poetik? Kan du ikke forklare lidt nærmere?

Caspar Eric Kære Lars. Selvfølgelig er det muligt at diskutere. Glæder mig til at det sker. Når man stiller sig etisk er det jo altid også på vegne af andre. Men det må også være med udgangspunkt i den egne krop. Derfor tager min, men måske også PCWs en konsekvens der bl.a. er at tiden er til at den selvproklameret usentimentale og rene (ja! lol) konceptualisme (som du generelt virker til at fetichere) bliver udfordret. At du synes jeg udsletter skæbner (elever i gym ved intet om DFW, og jeg er overrasket hvis ikke mindst to af skæbnerne var totalt ukendte for dig) er også langt ude. Men ja der er en vold på færde. Til gengæld taler jeg ret klart fra netop det voldelige sted synes jeg, med forsøg på respekt. Gider ik selv at skulle forsvare det. Men jeg synes dine læsninger er håbløse. Sentimental suppedas gider jeg ikke gå ind i. Og det selvgode?

Lars Bukdahl Har du læst tråden (der indrømmet er blevet lettere labyrintisk), Elisabeth? Mit udgangspunkt (også i min WA-anmeldelse af Avatar (jeg er NB ikke anmelder på Bag bakkerne, kysten)) var et forsvar for (og en meditation over) den mærkelige, men genuine poesi i en konceptuel readymade-approach. Jeg er fuld tilhænger af virkelighedsindblanding i litteratur, jo virkeligere jo bedre lige præcis; jeg tillader mig bare at være mistænksom overfor og loren ved kammersjukkeri mellem følsomt digterjeg og lånte tragiske realiteter

 

Caspar Eric Men Lars, lige nu er du ved at bestemme at kammersjukkeriet udelukkende selvmordet (og ikke også tanker og følelser). Og det er rigtigt at jeg stadig er levende. Men når du skriver lånte, så er det bare simpelthen så vildt skrevet. Du ved intet om det lån. ( så kan man skrive, jeg synes ikke det var godt, eller at jeg forstod det og det, men det er jo ikke det du gør).

Caspar Eric Håber det er okay jeg ik gider diskutere det mere i offentligt forum

Lars Bukdahl Caspar Eric Helt okay! Men lånte realiteter går jo her ikke på dit/digterjegets mellemværende med selvmord(stanker) men på de reelle (personers reelle) tekster, du skriver ovenpå og og i forlængelse af - det er hele omdrejningspunktet for mine kommentarer: hvad stiller man poetisk op med andres virkelig navne og tekster

Caspar Eric jamen jeg synes både det kan være muligt og nødvendigt at foretage sammenblanding/vold. Det er jo derfor jeg har gjort det. Og ikke gjort noget andet. Netop fordi det andet fingerede en falsk og ikke stillingtagende position, hvor der ikke var nogen krop tilbage at holde ansvarlig for tankerne. Den krop skal være der som min. Men det synes jeg hverken er udslettende eller selvgodt. Derfor opfandt jeg avatarstrategien. Problemet med dit spørgsmål som er udgangspunkt for dine kommentarer et at du allerede ved hvad du vil svare. (PS når du skriver lånte tragiske realiteter insinuerer du andre ting end teksterne. Fx er det da en voldsom ting at sige at et DFW interview er tragisk. eller at Amerikkkan Korruption er en tragisk plade.)

Caspar Eric Men jeg synes det er et godt og vigtigt spørgsmål Lars. Det er ikke det. Vi er åbenlyst bare uenige om mulige svar. Kh

Lars Bukdahl Jeg ved ikke (til forskel fra Højholt) om jeg kender noget absolut svar, og kedeligt jo egentlig, hvis der er et. Jeg anfægtedes hårdt af min grundige læsning af din bog og let af min hastigere læsning af Peter-Clements. Hvad fx med Klaus Høecks hypersmukke sonetter om tyske og palæstinensiske terrorister i 70'erne? Hmmm! But let's agree to disagree! KH

Caspar Eric Jeg elsker Høecks sonetter. Både de sorte og Ulrikke Marie Meinhoff. Over and out

 

Lars Bukdahl Men hvad er så poesien (som jeg ikke tror på i princippet, men i den bogstavelige, brogede praksis, der ikke findes bedre ord for - jf. genrebetegnelsen på CE's trilogi) i poesi-transporten af de upoetiserede navne i CE's tekst (og potentielt i en poesi-transport af flygningenavne og - skæbnerj? Godt spørgsmål, Lars! Det har vel noget at gøre med en anden friere, af-instrumentaliseret og af-kontekstualiseret, bare neddysset, dirrende klar betydningsluft

Audun Lindholm Her er vel også Paal Bjelke Andersens «Navnet» relevant å trekke inn i diskusjonen: https://www.audiaturbok.no/forlag/edition-after-hand/navnetSee Translation

Paal Bjelke Andersen - NAVNET - et dikt, for høytlesning på dansk og norsk - Audiatur…

audiaturbok.no

Lars Bukdahl Og Emil Bønnelyckes Spartanerne, med ikke bare dens "kors" og atter "kors", men også oplistning af navne og tekst på soldaters gravsten, af alle nationaliteter

Thorsten Sehested Høeg altid håb & fra høeg

Peter-Clement Woetmann