Om ufint

Apropos Information

så fik jeg aldrig skrevet en planlagt blogpost om interviewet med Hanne-Vibeke Holst i Information (men ikke selve bogtillægget, rimeligt nok) sidste fredag, som alle forlængst og forhåbentligt har lykkeligt glemt, så jeg beklager at erindre jer om, at hun fremfører det besynderlige synspunkt, at det er ekskluderende i almindelighed og ekskluderende for KVINDER i særdeleshed at betragte litteratur som et KUNSTNERISK udtryk, hvilket vistnok skal forestille at være et FEMINISTISK synspunkt, her lidt citatsuppe:

»Selvom det folkelige fylder mere i dag, findes der selvfølgelig stadig en finlitterær verden. Vi har det danske akademi, det akademiske miljø, dele af kritikerstanden og så videre, som stadig vil kæmpe for en finere form for litteratur, en mere kunstnerisk [FYORD!] form. Jeg kalder dem de litterære dørvogtere. De betragter stadig litteraturen som en mere eksklusiv kunstart, som er og bør være smal [= kunstnerisk forpligtet og kvalificeret for syv søren]. Og de forsøger at bevare den med næb og kløer [you better believe it!],« siger Hanne-Vibeke Holst. Men det er gammeldags og nedladende ikke at anerkende den såkaldte kvindelige litteratur [det er og bliver til gengæld dybt besynderligt, ikke mindst som erklæret feminist, at definere kvindelitteratur som populær genrelitteratur (og omvendt)], mener hun. For finlitteraturen bliver mindre og mindre interessant, hvis ingen rent faktisk læser den [var Shelleys digte mindre interessante, fordi kun en håndfuld mennesker i hans samtid læste dem, og grunden til at Dickens er fed, er jo heller ikke, at alle samfundsklasser i England læste ham som besatte (modsat NB HVH, der sgu ikke i nogen sociologisk forstand er en folkelig forfatter, sådan som fx X-Factor er et folkeligt tv-program (ja, ja, ja, jeg ser det også, pga. Blachman))]»Finlitteraturen bliver fortrængt til et reservat, som virkelig er et restricted area. Her kan de så gå og bekræfte hinanden i, at de er interessante, og at netop de har fat i kunsten med stort K [det er så rigtigt nok], siger Hanne-Vibeke Holst. »Samtidig buldrer den mere kommercielle mainstreamlitteratur ellers derudaf, uden for reservatet, hvor de mindre fine forfattere kvinderne [!!!] jo ikke rigtig har noget at skulle have sagt. De har ingen indflydelse dér, og det er synd. For det er desværre i reservatet, at meget af magten ligger.« Men er det så ensbetydende med, at kvinderne ikke er i stand til at lave finkulturel litteratur? »Nej, det er nærmere fordi, kvinder i høj grad bliver henvist til at være mainstream. For der er generelt en nedvurdering af kvindelitteraturen, især hvis den handler om det kvindelige rum [Helle Helle Helle Helle Helle!?]. Så er den helt gal. Selvfølgelig er der nogle få kvinder[nogle få? af årets tre kandidater til Kritikerprisen er to ud af tre kvinder, hvilket nærmest ligger under de seneste års gennemsnit, og Pia Juul fik for et øjeblik siden Montana-prisen, Naja Marie Aidt for tre år siden Nordisk Råds Pris] der bliver lukket ind i klubben, ind i smagsdommermiljøet, fordi de skriver i en meget smal litterær tradition [!!!???, den smalle tradition for poesi og romankunst, Shelley, Dickens & co.!!??]. Katrine Marie Guldager [for længst ikke længere smal, heller ikke i kvalitet], Kirsten Hammann [for længst ikke længere smal, kun i kvalitet], eller Kirsten Thorup [en af DK's populæreste romanforfattere, også hos kritikerne, de sidste 30 år, hvilket selvfølgelig må være et kors for tanken for HVH]!? for at nævne nogle. Men generelt er det jo sådan, at kvinder, som skriver bare lidt bredere, bliver henvist til at være mainstream. Og mainstream er ikke et positivt ladet ord i litteraturen [det er det nu egentlig for beklageligt mange (omend kun implicit), men rigtignok ikke hos mig, sagde muskelhunden],« siger Hanne-Vibeke Holst.

Grunden til, at jeg fremturer med det forglemmelige interview, er, at jeg i fredags snuppede en SMAL bog af HVH inde på hylden med anmeldelses-fravalgte bøger (ja, sådan en hylde findes, konspirationsteoretikere), skuespillet Moskva, 7. oktober, og på en time og et kvarter læste de 232 sider (medsamt servilt interview ved min gode WA-kollega Martin Krasnik) - og det bemærkelsesværdige er nu, at HVH skriver endnu mere firkantet og stift og fladt, når hun skriver smalt (og det bliver ikke smallere end dramatik i bogform - spørg bare vores bedste LITTERÆRE dramatikere, Jokum Rohde og Line Knutzon, der så sandelig ikke udkommer på forlaget Gyldendal (fordi de ikke har nogen bestsellere at afpresse med), men på forlaget Drama), end når hun skriver bredt - hendes tjetjenske præsident Tuzarov fx er plattere end nogen skurk i selv tidlige Tintin-hæfter, end i selv Tintin i Sovjet:

TUZAROV: Så skar de svansens hoved af og hængte det op i gasledningen?

MUSA: Sådan har jeg forstår det.

TUZAROV: Efter først at ha' fjollet rundt med det?

MUSA: Det siger de.

TUZAROV: Har de også spillet fodbold med det?

MUSA: Ikke så vidt jeg har hørt.

TUZAROV: Hvorfor gjorde de så ikke det?

MUSA: Fordi de er en forpulet flok bøsserøve, boss. Eller fordi et hoved ikke egner sig særlig godt som bold ...

TUZAROV (bryder ud i larmende latter): Haha, fætter, den var god! De vil hellere trille med Adidas-bolde end med jihadister! Forkælede bøsserøve! de sku' ha' en salve hele bundtet! Men okay, det godt tænkt det med at skære det af og hænge det op. Jeg kan lige se, hvordan kragerne hakker i det. Hug, hug! Så kan de lære det, de skide rebeller!

Elever i 5. klasse skriver bedre!

Jeg er som radikal attituderelativist (og kasserer i spøgelses-Pingklubben) bedøvende ligeglad med, om noget fremtræder som fint eller ufint, så længe det er værd at læse som sprogkunst (i aften har DK's bedste (og eneste?) thrillerforfatter Susanne Staun (what a woman!) chancen for, på min indstilling, at vinde Weekendavisens Litteraturpris (som 2 andre romanskrivende kvinder og 1 lyrisk mand er nomineret til)). Hvad mening giver det fx at kalde Lone Aburas' splinternye roman Den svære toer fin og eksklusiv (og ukvindelig!?), fordi den er under 200 sider lang, ter sig litterært bevidst og benytter sig at meta-effekter, når den i øvrigt er fuldstændigt elementært vittig og velskrevet, kvik og klog og forpulet underholdende ????????????????????