mandag den 17. januar 2011
Underfrankeret fænomenologi
Lige meget hvor mange gange den har vist sig tom, ser postkassen altid bugnende fuld ud, lige meget hvad, er man altid sikker på, at man tydeligt kan se og måske også høre (på sådan en lav, lav (men illusorisk) summen), at postkassen er bugnende fuld, hvilket den så forbandet og velsignet nok en sjælden gang også er, hvilket bare slet ikke kan retfærdiggøre, at man FLERE GANGE hver dag er stensikker på, at man kan se og høre, at den er bugnende fuld, og bliver skuffet og skuffet og skuffet og skuffet; postkasser og deres bugnende bedrag har fanden skabt, jeg savner brevsprækkens søde, søde, gennemraslende og nedsusende og gulvbumpende sanddruhed!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar