Fantastisk, semi-Grotriansk enjambement-tøven i fjerde strofe af Kathrine Lilleørs ikke særlig fantastiske julesalme (1. linje: "Når juletåren falder på jul, der engang var" så er det altså ikke klogt at fortsætte, for hverken salmist eller læser), der var Ugens digt i juleudgaven af WA Bøger:
I håbet tørrer Herren, mens lyset synges ind,
hver tåre væk og siger, til det fortabte sind
Men heldigvis var tre dejligt desperate digte af Jess Ørnsbo fra Hvedekorn 3/4, 2010, Ugens digte i fredagens nytårsnummer, så er ufreden genoprettet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
I håret tørrer Herren
SvarSlethvor er de unge kvinder dog dygtige
SvarSlettil at digte
sirligt og brutalt som adelsdøtre
der baldyrer stramajen
med tynde nåle
bloddryppende
med lange vævede fortællinger
om småbitte barndomsoplevelser
blæst op i enorm facon
som skitser på lærredet
i ungdommens tegn
og inden nogen får rynker
anses det for mesterværker
og belønnes som store udslag
af menneskelig dyd og stræben
som bayeuxtapetet
før det endnu var fuldendt
før nogen havde anset det
for et klenodie og inden
den første meter var færdigbroderet
havde berettet om verdens skabelse
set gennem et parcelhusvindue
renset for alle krigsmænd
og uhøvisk mandighed
dovne digtere skriver lange digte
men de talentløse skriver
om deres barndom
som ligger 10 år før dem selv
som var det epokegørende
for andre
og mor og far
klapper dem på hovedet
klapper i hænderne
og niver kinderne
hvor er det balstyrisk
af de ziirlige damer
de kan sørme bevæge
nålen og lade den
danse rapt
I håbet tørrer Herren
SvarSletHvis det havde været HELE DIGTET, ville det være ok med mig.
Anonym, det er jo ikke kun hos kvinderne, man finder dén slags poeter. ;-)
SvarSlet