Oplæsning af alt, tik, tik, tik

Jeg havde en så akut nærværende fornemmelse af Jens og Pia og Harald og Christina og Kristina og Mette oplæsende i spisesalen på Testrup, hvor jeg ville have befundet mig nemlig, hvis det ikke var for Erik Skyum (SKYUM!), der var blevet forhindret i at deltage i paneldebatten (PANELDEBATTER!) torsdag og derfor måtte bytte plads med mig, der skulle have paneldebatteret i dag,

at det eneste, der kunne overdøve den sugende længsel efter at være til stede, var de sidste 2 episoder af 8. sæson af 24, dvs. de to sidste episoder OVERHOVEDET, og jeg skal nok lade være med at røbe noget, men det var OK sindssygt neglebidende og tjente derfor sit formål,

og tænk, hvis man levede sit eget liv ligesom 24: at hvert års væsentligste og mest dramatiske begivenheder skete på 1 dag, man vidste bare ikke hvilken, så gjaldt det om at være beredt de øvrige 364 fuldstændig begivenhedsløse dage, for i morgen kunne være dagen, hvor alt blev oplæst, tik, tik, tik -