Dette er ikke en anmeldelse af Lone Aburas' Den svære toer

, som jeg som nævnt nedenfor ikke har fået til anmeldelse og derfor har måttet tiltigge mig til fri læsning, ikke fordi det ikke MÅ være en anmeldelse, for bogen udkommer faktisk i dag, der er bare ikke, så vidt jeg kan se, nogen der har anmeldt den, derfor kan det være svært at se, hvis man ikke lige ved det, at den er udkommet altså, men fordi jeg har allerede har snydt en anmeldelse ind i den kommentar, jeg skrev i går til i morgens avis, i form af flere besværgelser af, at jeg IKKE vil skrive en anmeldelse, hvilket redaktøren selvfølgelig straks gennemskuede og skammede mig ud for, men heldigvis ikke censurerede, MEN når der nu ikke er nogen anmeldelser i dag, synes jeg kun det er rimeligt at markere, at i det mindste jeg var rigtig GLAD for at læse bogen frit og frejdigt, fordi den selv lige præcis er så fri og frejdig - og vittig! selv om man ikke skal tage fejl af dens vid, det er ikke (i bogen navnedroppede) Scherfigs snurrende patroniseren, men snarere en svalt solidarisk og lydhør (fordi kun under sit vejr fnisende!) iscenesættelse af personernes (især de mandliges) rådvilde fremadsnublen, og nu kom det alligevel til at lige en anmeldelse, og hvorfor skulle jeg undskylde for det, når det er en GOD anmeldelse, det ligner - på et trick!