Slået med sten, klippet med saks, sammenkrøllet i papir

Med andre ord: Jeg har læst Naja Marie Aidts debutroman Sten saks papir, der er en brutalt god, voldeligt velskrevet, nyklassisk knockoutende bog, fantastisk stakåndet flintrende kapitel- og helst også afsnitsløs langprosa, jeg slår tilfældigt op og citerer:

"Jeg er så hudløs som en vandmand," mumler han, da han har indhentet hende, og de er på vej over broen, "jeg er et bløddyr. det er afskyeligt. " Hvad?" råber Patricia vredt. Vinden er skarp og susende heroppe. "Ikke noget", brøler Thomas tilbage. Jeg vil græde, tænker han. Jeg vil synke ned i en brønd af gråd, til brønden er løbet tør. Jeg er et fjols. Jeg er smuk. Jeg er ingenting. Hvis jeg stræber højt nok, kan jeg alt. Jeg er tom som en meningsløs, automatisk gråd.