Gøgleren snøfter

Underligt at blive angrebet af et voldsomt, nådesløst anfald af melankoli efter at have holdt foredrag for Filosofisk Forum på Grundtvigs Højskole om "Lykke og ulykke i litteraturen" og kraftigt klovnende - jeg sammenlignede (hele foredraget igennem) mig selv med Morten Grunwalds spøg og skæmt-sælger i Slå først, Frede (?) og de filosofiske kursister (+ filosof emeritus Peter Kemp)  med Poul Bundgaards vrantne spion på togsædet overfor - heppet på lykken og udskammet kanons mobning af lykke til fordel for ulykke, teksteksempler: Tom Kristensen vs. Jens August Schade, Henrik Nordbrandt vs. Viggo Madsen, Søren Ulrik Thomsen vs. Jørgen Leth og Per Højholt; jeg morede mig kongeligt på alskens tungsinds bekostning og måske morede jeg mig simpelthen for godt, højt at le, dybt at græde, men den slags hybris-figurer tror jeg akkurat ikke på, måske var det bare vejret, solskin, der hele tiden truede med at blive til regn, men aldrig leverede, og så måtte jeg selv vande høns. I don't know. det var ret sjovt, og så blev det temmelig trist, det er usikkert og vist.