Halloweendigt (cut cut)

Den mest Halloweenske digtsamling, jeg kan komme i tanke om, er Thomas Bruuns Sekunder fra 1992, der samler betydeligt gotiske/groteske digte, og fx dette her med blodigt saksemotiv:

Cizor

Cizor saver
armen af led
er der mange
tilbage til
flere dage
måske

til en enkel
begyndelse et
fingerled et
lille bitte
led som fører
til stepper
af vidtstrakte
muligheder

Cizor bruger
flere meter
sutur end
nødvendigt er
øvelse gør mest
er der meget
at nå endnu

således led
for led når
han hånd
rodens gevækst
er for intet
vokser kvit
og frit ind
i himlen

en massiv
gummislange
om biceps i
brug som
fdøselshjælper
for blåligt op
svulmede blod
årer som ingen
omskæring over
lever foruden

Cizor sætter
tænderne mod
knoglerne og
bølgeskæret
(krappe toppe)
sæter ham på
sporet af nye
svimlende højder

nåle stikker
lidt bedøver
mere end det
skal der til
viljestyrke f.
eks. eller en
tro på godt og
solidt håndværk

albuen alle
rede afspær
ret klar et
dusin hurtige
ryk med bladet
eller to og så
er den i orden
må der til og
en målrettet
satsning

Cizor har øvet
sig i flere uger
holder ingen pause
eller næsten ingen
ting kan standse
ham før han af
slappet kan lig
ge torso tryg

Slået med sten, klippet med saks, sammenkrøllet i papir

Med andre ord: Jeg har læst Naja Marie Aidts debutroman Sten saks papir, der er en brutalt god, voldeligt velskrevet, nyklassisk knockoutende bog, fantastisk stakåndet flintrende kapitel- og helst også afsnitsløs langprosa, jeg slår tilfældigt op og citerer:

"Jeg er så hudløs som en vandmand," mumler han, da han har indhentet hende, og de er på vej over broen, "jeg er et bløddyr. det er afskyeligt. " Hvad?" råber Patricia vredt. Vinden er skarp og susende heroppe. "Ikke noget", brøler Thomas tilbage. Jeg vil græde, tænker han. Jeg vil synke ned i en brønd af gråd, til brønden er løbet tør. Jeg er et fjols. Jeg er smuk. Jeg er ingenting. Hvis jeg stræber højt nok, kan jeg alt. Jeg er tom som en meningsløs, automatisk gråd.