(mine fremhævelser)
Ære være alt hvad der går langsomt:
At rejse med toget Berlin-Moskav
mens mejetræskernes gigantiske verdener
stråler i tågen,
afvente ord som åndedræt, rislen og urst
stille dem op på række og så bytte rundt
til de ligner noget man ikke har set,
vågne i mørkets fremkaldervæske
og ligge og vugge sig vej ud i lyset,
sidde underde blæsende træer
og tale sammen igen efterb alle de år
mens dag blir til aften og aften til nat:
Krydse Moby Dicks sorte skrifthav
på jagt efter hvalens hvidhed.
men intet af dette er helt så langsomt,
at jeg når at tåle
at også det med ét er forbi.
Søren Ulrik Thomsen
Personen slår til
Når man står og ser et af de nye, lette persontog
komme glidende, godt oppe i fart og med en
slibende, definitiv lyd som når man skærer glas
kan man godt gribes af undren over at livet
som sådant med dets sorg og camping er langt
nok, lige nøjagtigt, fx nåede jeg i dag både
at se en stor tudse ved indgangen til Kvickly og
at forsone mig med at jeg nok ikke får den at se igen.
Per Højholt
(bemærk også lige Højholts uforsonlige enjambementspolitik vs. Thomsens gforsonlige)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Enjambementerne kommer af, at højholts tanker er længere end de tanker, som deutsche industrie-norms standardiseringsbestræbelsesarbejdskommission nogensinde kunne ha forudset, og derfor er foldet sammen som en tommestok.
SvarSlet