Primattrio

Lars Nørgård har via tagging netop identificeret mig som en af de tre bavianer på hans nye supermulerealistiske maleri, de to andre er Lou Reed og en fyr fra Risskov, der hedder Holger, som jeg vistnok ikke kender, men jeg kan godt huske turen, der foregik i posemandens ud-pimpede bil, det er mig i midten, der ser mellemfornøjet ud, fordi jeg for fanden sidder i midten, Lou sidder bag ved mig og er pissesur som altid, og ham Holger har lalleglad hånden på rattet, så vidt jeg husker, sidder vi fast i en digital sump af et virtuelt spil blackjack på et eller andet sydamerikansk gambling-site, man skal passe fandens på, når man er ude at cruise på nettets sidealleer, og det gjorde vi i den grad  ikke, og så pludselig sidder man i suppedasen og kender ikke reglerne, fordi man aldrig har spillet andet end sorteper, som man heller ikke kan huske reglerne til, bortset fra at de er meget, meget simple, og at det altid ender med, at 1 bliver sorteper, men her følte vis os alle tre slået hjem, bortset fra at vi ikke kom ud af stedet, mens korthuse fra alle sider blev ved at vælte ned over os, i en art snedigt forskudte loops, og hvem har så aben, måtte vi spørge hinanden og svare som med én mund: There¨s no business like monkey business!