Dansk litteraturs anti-Mærsk

lige så sej og ubændig og ubønhørlig, men bare i poesiens tjeneste, hvis det ikke er poesien, der er i hans tjeneste:

JØRGEN SONNE, FØDT 1925,

antruffet i højt humør og hvæsende, spruttende topform på Vesterbrogades asiatiske restaurant Namnam, og ikke underligt eftersom JS er en af dansk litteraturs finest og agilest artikulerede Asiens-rejsende; jeg fik det ord indført, at han burde bidrage til Hvedekorn, før han atter gjorde gal og glad musik af det såkaldte sprog dansk - og ihukommende Sonnes kommentar i den i Kritisk top 10 indlednings-citerede anmeldelse om et par linjer i Morti Vizkis Himmelstormere:

""... elsk mig så mærket bedækker mig/ mod død". (nej, men Soen bedækker Ornen)

var det pudsigt, da Sonne efter endnu en synftig salut havde forladt restauranten, at læse følgende i menuen:

Danske jomfruhummere bedækket med en berygtet, sort pebersovs ...