Musik findes, poesi findes, det manglede bare

Jeg hører Chris Isaak, "You Owe Me Some Kind of Love" insisterer han klagende, og læser et fantastisk opkørt digt af Olivia Nordenhof på hendes blog, "Jeg har lyst til at skyde nogen, mig selv eller hele Gentofte/ råbe: ved i hvor mange i selv har slået ihjel/ det aktiepis/ det rige pis", og jeg er dødtræt efter at have kørt i taxa og togbus og lyntog fra Danmarks Tintin-lok og her til, vil jeg påstå, sådan ca., men ikke helt præcis, lige netop ikke helt præcist, hjertet af DK, men jeg er ikke nær træt nok, dvs. lige træt nok til, at jeg kan blæses helt rent igennem af Chris' sang og Olivias digt, af deres sorgfulde raseri - under den nøgne pære; men så er sangen færdig og digtet læst, men så kan jeg bare høre sangen og læse digtet igen, mens jeg arbejder mig frem til at blive overtræt.