som redaktøren klippede af og afbrød med et grimt punktum sådan her (nye hårde retskrivningsregler på WA foreskriver, at alle forkortelser skrives ud, og jeg som (ligesom Højholt og sikkert derfor) elsker forkortelser (jeg har dog fået en særlicens til fx, min yndlingsforkortelse, heldigvis)):
Tirsdag morgen læste jeg i sengen med store, rundtossede øjne omsider
bogen, inklusive de 11 sider tegninger ved Rikke Bakman af en
hjelm-sorthåret tegneseriefigur, der blandt andet og ikke mindst får et
vaterpas i hovedet. Og blev lige så
forfjamsket som det tekstlige hovedperson-jeg, kaldet Lone, der til
dramatisk forøgelse af forfjamskelsen til forveksling lignede den
digter-og lærer-Lone, der sad i spisesalen og forsøgte at forholde sig
til den kollektive morgenmadssituation.
sådan ser den ud ubrudt og uklippet:
Tirsdag morgen læste
jeg i sengen med store, rundtossede øjne omsider bogen, inkl. de 11 sider
tegninger ved Rikke Bakman af en hjelm-sorthåret tegneseriefigur, der bl..a og
ikke mindst får et vaterpas i hovedet, og blev lige så forfjamsket som det tekstlige
hovedperson-jeg, kaldet Lone, der heller ikke har røde fletninger og til
dramatisk forøgelse af forfjamskelsen til forveksling lignede den digter- og
lærer-Lone, der sad i spisesalen og forsøgte at forholde sig til den kollektive
morgenmadssituation.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar