Lær mig, Kamilla, at citere illustrativt - exemplevis!

Noget jeg er virkelig dårligt til i (prosa)anmeldelser og altid bliver glødende jaloux på i andres anmeldelser af de bøger, jeg selv har anmeldt, er (til forskel fra referaaaaaaaater) (handlings)EKSEMPLER i almindelighed og ILLUSTRATIVE citater i særdeleshed - når jeg anmeldelsesciterer er det som regel for at demonstrere, hvordan noget rent æstetisk er fedt eller dårligt eller problematisk/diskutabelt skrevet, jf. senest mine anmeldelser af Josefine Klougart og Jesper Elving, og så kan jeg evt. og helst gerne gå i krig med at analysere og måske endda fortolke på citatet. Men jeg glemmer - og det er rimelig smart og meningsfuldt at huske, især når det drejer sig om en god (prosa) bog - at eksemplificere detalje-konkret hvilke handlinger, personer, replikker, ting og sager, bogen er befolket er, og det gøres nu en gang mest præcist og effektivt ved et illustrativt citat. Sammenlign bare min overvejende positive WA-anmeldelse af Sissel Bergfjords nye roman Sortedam med Kamilla Löfströms ca. lige så glade anmeldelse af samme i Information, og læg mærke til, hvordan Kamilla modsat mig, der har alt for travlt med at holde foredrag om min læseoplevelses snoninger, skarpt citatillustrerer den fulde-pinlighed, der er så central i akkurat sin hypnotisk udtrukne (slo-mo af en helt anden akut orden end Klougarts lyriske/dybsindige røgslør) specificitet i romanen:

Det er den voksne, højgravide datter, der fortæller i tilbageblik, og herved tegnes et præcist portræt af en meget smuk og meget tørstig mor, så man samtidig mærker datterens ambivalens, og hvor smertefuldt det er at se sin mor blamere sig til familiefesten og snøvle »sjin og tånik« til en ung mand, samtidig med at hun smiler forførende.

At huske at citere - den med al hjerteskærende tydelighed bogstaverede snøvlen.