Sidste PC-stund - Den nye MacOrden

Ingen vej udenom at udskifte min computer, der flere gange om dagen umotiveret begår harakiri, og nu har jeg så været henne og købe en MacBook Pro i Mac-butikken på Vesterbrogade, og det var lidt som at blive medlem af Scientology, "du vil aldrig vende tilbage" og meget stort, meget autentisk smil og glade, personlige erfaringer ivrigt opremset - hvorpå, dette var tirsdag aften, maskinen atter gik ned, FOR SIDSTE GANG! Straks efter afmonterede min søn den gamle selvmordsbomber og indmonterede den nye, sølvgråt lysende soft machine, som er den, jeg skriver på lige nu, onsdag morgen, uden jeg føler nogen større religiøs åbenbaring, heldigvis, den fungerer og fungerer glimrende, ikke alt er, som det plejer, men heller ikke vildt anderledes; sigende nok giver tastaturet flest indkøringsproblemer, meget mystisk er snabel-a-tasten placeret helt ude til højre, og hvor søren er end-of-the-line-tasten, er den der overhovedet? Jeg kan forstå på Mac-troende blandt mine venner, at jeg heller ikke er rigtig Mac-ist, før jeg begynder at swipe mig rundt på skærmen i stedet for dybt reaktionært at museklikke og åbne og lukke vinduer, men jeg er meget tilfreds med at være ufrelst, tusindårsriget kan tids nok komme, og imens skriver jeg videre, som om så godt som ingenting var hændt.