Frys ud

Når jeg går uden for en dør, fryser mit ansigt i sekvens, først næsen, derefter munden, så øjnene, til sidst ørerne, og er det, som her til morgen, nederdrægtigt koldt, fryser ikke bare sanseorganerne, men også sansningerne, lugtene - og duftene - fryser, synet - og synerne - fryser, talen - og tavsheden - fryser (hvis at tale og tie er at sanse? det er det!)!), lyden og - stilheden - fryser, i den rækkefølge.