Night time is the right time: Det forbliver mærkeligt, som byen gråner ned, når det bliver dag, højhusene som smuldrende grantræer i den finske skov, finske Riitta kalder sit hjem, og lyser op, når det bliver aften, som et forbandet juletræ (i Fanny og Alexander måske, hvis vi skal blive i den nordiske metaforik, men det skal vi vel for fanden ikke); det er ikke længere Shanghai, der ligner Blade Runner, det er Blade Runner, der ligner Shanghai, nej, det er Shanghai, der stadig tydeligere ligner Shanghai.
Bring on the chinese: De eneste kinesere, vi har mødt foreløbig, er piccoloer, tjenere, taxachauffører, butiksekspedienter – + en enkelt porcelænsfin, ældre kineserinde ved den litterære morgenmad – så det bliver velgørende at komme til Nanjing Universitetet i dag og møde kinesiske professorer og kinesiske studerende og tale med dem i øjenhøjde - indtil vi får virkelig ondt i ryggen.
Expats United: I stedet møder vi, udover vores omsorgsfulde organisatorer, Anna, Rebecca, Martin, expats: herboende (i Kina og med kineserne uintegrerede: de ville ikke kunne (men heller ikke skulle) bestå nogen kinesiskheds-test) udlændinge, det er dem, der arrangerer litteraturfestival og dem, der er publikum til festivalen, og det var søde og interesserede danske expats, jeg i går aftes fortalte om yndlingsaversioner (meget få) og -perversioner (en god bunke, heriblandt Pejks M’s dugfriske Drømmebog) i det særeste rumkapselagtige mødelokale i det endnu mere luxuriøse Howard Johnson Business Hotel
More og less fake: Sammen med den frivillige ”elf” Jocelyn, amerikansk expat gift med en business-finne, var Riitta og jeg i går eftermiddags ude ved et såkaldt Fake Market, hvor vi opdagede, at der er grader af falskhed, eller rettere: et hierarki af falskhed. Falske varer kan være af mere eller mindre god kvalitet, og Jocelyn vidste nøjagtig hvilke boder, der solgte de bedste falske varer, ”real fakes” som ekspedienten stolt proklamerede om sine Marc Jacobs-tasker – og så er der i topboderne altid lige en håndfuld ægte ægte, virkelige virkelige varer, ”fallen off a truck”, der er rigtig (men ikke rigtig rigtig) dyre.
Fra dagens Shanghai Daily: (et tema om kinesiske navne): ”Quian Leijin works in a bank in Zhebgzhou, Henan Province. His friends say he was made for this profession. his full name literally means “the accumulation for a thousand gold pieces.””
mandag den 8. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar