ABCism (everything must be alphabetized)
Brothism (everything must be soupified)
Cigarism (everything must smoke the cigar)
Dizzyism (everything must faint)
Electric boilerism (everything must boil and turn off by itself)
Fuckupism (everything must fuck up)
Getoffism (everything must get off)
HickupHICKism (everything HICK must HICK hickup)
Iceism (everything must ice over into a giant ice cream)
Jollyism (everything must be uncomfortably nice)
Kommunism (everyone must be equal)
Larsism (everything must be Larsified)
Mmmmmmism (everything must be hummed)
Netstockingism (everything must rustlingly network)
Ohifimaysaysoism (everything must oh if I may say so be said)
Pointlessism (everything must lack point)
Qism (everything must be used to help a secret agent)
Rimexistensialism (everything must live on the very rim)
Staststsatammerism (everything must stammer with stamina)
Tetherism (everything must pull at its tether)
Undueism (everything must unduely use as many U's as possible)
Vroufism (everything must bark)
Wowism (everything must gawp)
X-traism (everything must have that little extra)
Yellism (everything must yell)
- eller: Youism (everything must be you)
Zebraism (everything must be instriped)
- Oversat efter "Ismealfabetet", Alfabeter fra Pluto, af Rebecca Albinus og oplæst af mig i The Glamour Bar onsdag aften (Rebecca havde glemt G - ligesom jeg i mit allerførste alfabet Råbealfabetet glemte L - som jeg selv er kommet med et bud på; Y var en særdeles hård nød, som vi har hvert vores knæk på (nr. 2 er mit)). Tak til Rebecca for oversættelsen og resten af hendes entusiastiske og allersomvenligste indsats i Shanghai.
Viser opslag med etiketten Shanghai-hat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Shanghai-hat. Vis alle opslag
tirsdag den 16. marts 2010
fredag den 12. marts 2010
Shanghai-hat 6 (forsinket)
Ud af klappen: Klokken er seks om morgenen, Shanghai-time, og jeg har pakket som en gal, for selvfølgelig kunne vi ikke nære os, da vi i går besøgte en boghandel, en krønike om Shanghais dekadente 20’erne, billige kinesiske samlinger af tang-digte, moderne digte og zen-anekdoter etc., og klokken syv skal jeg af sted til lufthavnen, for klokken 9 flyver mit fly til Beijing, og i går blev det endelig afsløret hvad egentlig, jeg skal lave i Beijing: på deres litteraturfestival, Bookworm, er jeg 12:30 i dag torsdag (!) deltager i en paneldiskussion (jeg tror helvede er én lang paneldiskussion) om ”folk tales” med en vis skotsk forfatter og en vis mexicansk forfatter, ingen af hvem jeg nogensinde har hørt om, men som måske faktisk har forstand på folkeeventyr, det har jeg helt sikkert faktisk ikke, men til gengæld kommer jeg fra H.C. Andersens hjemland, og H.C. er the greatest i Kina, så hvis jeg bare læser op på ”Nattergalen”, men hvilken nattergal er mekanisk, og hvilken ikke?
Verdens værste turistguide: Hun var vældig sød og havde boet 4 år i New Zealand og 2 år i Australien, men hun vidste ingenting om Shanghai, ingen verdens ting, hun vidste bare, hvor hun skulle tage Riitta, Sjón og mig hen, men hun vidste så bare ikke, at promenaden på The Bund var ved at blive moderniseret og derfor utilgængelig, og at den charmerende lille markedsgade var ved at blive nederevet og derfor spærret. Meget hurtigt begyndte Sjón og jeg simpelthen at læse op for hinanden og Riitta af min Shanghai-guide; den fantastisk labyrintiske Ming-have havde vi slet ikke fået noget at vide om, hvis vi ikke havde læst op om den, mens vi forvildede os rundt i den. Da Sjón helt overtog kontrollen og forlangte at se et ”food market”, vi havde passeret om tirsdagen, gik den stakkels guide helt i panik og tilkaldte sin chef, en lidt ældre og skarpere ung pige, som kørte foran os til markedet med dets friske grøntsager og skildpadder, som de to piger i hvert fald ikke skulle nyde noget af. Hvorpå vi bestemte, at vi ville i boghandlere. Hvorpå vi bestemte, at vi ville hjem til hotellet.
Mmmmmmm: Om aftenen optrådte Sjón og jeg som duo ved expat-festivalen i Glamour Bar, Sjón præsenterede skælmsk sin (skidegode) internationale bestseller Skygge-Baldur, på engelsk The Blue Fox, mens jeg kaotisk præsenterede min nationale anti-bestseller Alfabeter fra Pluto og udnævnte Sjón, der er lige 6 år ældre end mig, til min litterære ”business model”. En expat-dame spurgte, hvad der var det mest melankolske bogstav, og jeg svarede, at her i Kina måtte det det jo selvfølgelig være hjemløse Æ, Ø og Å. Hårdt presset pegede Sjón på M som sit yndlingsbogstav. Mmmmmmm, mimrede han.
Verdens værste turistguide: Hun var vældig sød og havde boet 4 år i New Zealand og 2 år i Australien, men hun vidste ingenting om Shanghai, ingen verdens ting, hun vidste bare, hvor hun skulle tage Riitta, Sjón og mig hen, men hun vidste så bare ikke, at promenaden på The Bund var ved at blive moderniseret og derfor utilgængelig, og at den charmerende lille markedsgade var ved at blive nederevet og derfor spærret. Meget hurtigt begyndte Sjón og jeg simpelthen at læse op for hinanden og Riitta af min Shanghai-guide; den fantastisk labyrintiske Ming-have havde vi slet ikke fået noget at vide om, hvis vi ikke havde læst op om den, mens vi forvildede os rundt i den. Da Sjón helt overtog kontrollen og forlangte at se et ”food market”, vi havde passeret om tirsdagen, gik den stakkels guide helt i panik og tilkaldte sin chef, en lidt ældre og skarpere ung pige, som kørte foran os til markedet med dets friske grøntsager og skildpadder, som de to piger i hvert fald ikke skulle nyde noget af. Hvorpå vi bestemte, at vi ville i boghandlere. Hvorpå vi bestemte, at vi ville hjem til hotellet.
Mmmmmmm: Om aftenen optrådte Sjón og jeg som duo ved expat-festivalen i Glamour Bar, Sjón præsenterede skælmsk sin (skidegode) internationale bestseller Skygge-Baldur, på engelsk The Blue Fox, mens jeg kaotisk præsenterede min nationale anti-bestseller Alfabeter fra Pluto og udnævnte Sjón, der er lige 6 år ældre end mig, til min litterære ”business model”. En expat-dame spurgte, hvad der var det mest melankolske bogstav, og jeg svarede, at her i Kina måtte det det jo selvfølgelig være hjemløse Æ, Ø og Å. Hårdt presset pegede Sjón på M som sit yndlingsbogstav. Mmmmmmm, mimrede han.
onsdag den 10. marts 2010
Shanghai-hat 5
Oplevelsesmyldretid: I går morges møde med kinesiske forfattere i tændstikdirektørens tidligere, dengang garanteret ikke iskolde lejlighed og dén både høflige og dramatiske samtale (Sjón med pokerface: I know we can talk freely about this because we are in the building of Chinese PEN …) …) skriver jeg mere udførligt om i avisen, lover jeg; i går eftermiddags paneldebat om (igen og med gigantiske bogstaver på et rødt banner bag os som en anden partikongres) Litteratur i et Globalt Perspektiv på Fudan Universitetet, hvor jeg læste op af engelske oversættelser af danske expat-digtere i Amerika, Pejk Malinovski, Naja Marie Aidt, Per Aage Brandt, og vi signerede 100 postkort med vores kulørte portrætter, og hele to studerende roste mig for min ”passion”, og en tredje ville gerne oversætte mine digte til kinesisk, hun skulle så bare lige lære dansk først, og en fjerde bad mig om et skrive et godt råd på hendes postkort, og det blev vistnok til: ”Read only the strangest books, and then be (a) stranger yourself”, hvilket jo ingen mening overhovedet giver; i går aftes en forrygende kinesisk opera-udgave af Strindbergs Frk. Julie på teaterakademiet med spontane klapsalver til de vildeste, længstvarende triller og kraftspring og en mimisk virtuos ”Kristin”, der, hvis der er nogen retfærdighed til, snart får sin egen sitcom på kinesisk tv; sent i går aftes drinks i hotellobbyen og udmattede suk på islandsk, norsk, finsk og dansk.
tirsdag den 9. marts 2010
Shanghai-hat 4
Det sneede i Nanjing: I går besøgte vi universitetet i Nanjing, der ligger to timer i lyntog fra Shanghai. Hektisk venlige professor He Chengzou, ph.d. i Ibsen fra Oslo, har et ikke lille lokale til sit Nordic Center, men hårdt nok ingen studerende og ingen timer: alligevel arrangerede han sidste år et Ibsen-symposium, og året før kom Jostein Gaarder, hvis Sofies verden er kæmpe kinesisk bestseller, forbi, og nu var hele 4 nordiske forfattere på besøg, så det går fremad. Efter et besøg i et særdeles intrikat buddhistisk tempel, der bare blev ved og ved, mens snestormen udenom bare blev stridere og stridere, hastede vi tilbage til universitetet og et stopfyldt auditorium. Åsne og Riitta og Sjón klarede deres turneren af dagens (= hver dags, også i dags) emne: litteratur i et globalt perspektiv, glimrende proft; jeg selv snublede improviseret ud i en oplæsning af et 1300 år gammelt digt at Tu Fu, jeg tilfældigt havde læst på toget, og som måtte siges at være højst aktuelt, eftersom titlen akkurat er ”Snow storm”, det er den amerikanske digter Kenneth Rexroths oversættelse i hans antologi One hundred poems from the chinese fra 1965 (som havde brugt 45 år på at rejse fra Amerika over Danmark og hjem til Kina); og pointen er selvfølgelig, at selvom bogstaverne er nytteløse, skriver digteren sit digt alligevel, for kun i et digt kan bogstavernes nyttesløshed, varigt, besværges og dermed fornægtes:
Tumult, weeping, many new ghosts.
Heartbroken, aging, alone, I sing
To myself. Ragged mist settles
In the spreading dusk. Snow skurries
In the coiling wind. The wineglass
Is spilled. The bottle is empty.
The fire has gone out in the stove.
Everywhere men speak in whispers.
I brood on the uselessness of letters.
Hvilket de kinesiske studerende var så venlige at fnise højt og tydeligt af.
Highlights of Nanjng cuisine: Griseører og “smelly tofu” (det hed det, og det var det).
Fra tirsdags Shanghai Times: ”Nearly 300 Miss Etiquettes began a two-month training course yesterday in Zheijang Province, preparing them for the Shanghai 2010 World Expo./ After the Expo opens on May 1, the Miss Etiquettes will welcome visitors from around the world (…) The training had three stages, military, etiquette and real-time (…)
Tumult, weeping, many new ghosts.
Heartbroken, aging, alone, I sing
To myself. Ragged mist settles
In the spreading dusk. Snow skurries
In the coiling wind. The wineglass
Is spilled. The bottle is empty.
The fire has gone out in the stove.
Everywhere men speak in whispers.
I brood on the uselessness of letters.
Hvilket de kinesiske studerende var så venlige at fnise højt og tydeligt af.
Highlights of Nanjng cuisine: Griseører og “smelly tofu” (det hed det, og det var det).
Fra tirsdags Shanghai Times: ”Nearly 300 Miss Etiquettes began a two-month training course yesterday in Zheijang Province, preparing them for the Shanghai 2010 World Expo./ After the Expo opens on May 1, the Miss Etiquettes will welcome visitors from around the world (…) The training had three stages, military, etiquette and real-time (…)
mandag den 8. marts 2010
Shanghai-hat 3
Night time is the right time: Det forbliver mærkeligt, som byen gråner ned, når det bliver dag, højhusene som smuldrende grantræer i den finske skov, finske Riitta kalder sit hjem, og lyser op, når det bliver aften, som et forbandet juletræ (i Fanny og Alexander måske, hvis vi skal blive i den nordiske metaforik, men det skal vi vel for fanden ikke); det er ikke længere Shanghai, der ligner Blade Runner, det er Blade Runner, der ligner Shanghai, nej, det er Shanghai, der stadig tydeligere ligner Shanghai.
Bring on the chinese: De eneste kinesere, vi har mødt foreløbig, er piccoloer, tjenere, taxachauffører, butiksekspedienter – + en enkelt porcelænsfin, ældre kineserinde ved den litterære morgenmad – så det bliver velgørende at komme til Nanjing Universitetet i dag og møde kinesiske professorer og kinesiske studerende og tale med dem i øjenhøjde - indtil vi får virkelig ondt i ryggen.
Expats United: I stedet møder vi, udover vores omsorgsfulde organisatorer, Anna, Rebecca, Martin, expats: herboende (i Kina og med kineserne uintegrerede: de ville ikke kunne (men heller ikke skulle) bestå nogen kinesiskheds-test) udlændinge, det er dem, der arrangerer litteraturfestival og dem, der er publikum til festivalen, og det var søde og interesserede danske expats, jeg i går aftes fortalte om yndlingsaversioner (meget få) og -perversioner (en god bunke, heriblandt Pejks M’s dugfriske Drømmebog) i det særeste rumkapselagtige mødelokale i det endnu mere luxuriøse Howard Johnson Business Hotel
More og less fake: Sammen med den frivillige ”elf” Jocelyn, amerikansk expat gift med en business-finne, var Riitta og jeg i går eftermiddags ude ved et såkaldt Fake Market, hvor vi opdagede, at der er grader af falskhed, eller rettere: et hierarki af falskhed. Falske varer kan være af mere eller mindre god kvalitet, og Jocelyn vidste nøjagtig hvilke boder, der solgte de bedste falske varer, ”real fakes” som ekspedienten stolt proklamerede om sine Marc Jacobs-tasker – og så er der i topboderne altid lige en håndfuld ægte ægte, virkelige virkelige varer, ”fallen off a truck”, der er rigtig (men ikke rigtig rigtig) dyre.
Fra dagens Shanghai Daily: (et tema om kinesiske navne): ”Quian Leijin works in a bank in Zhebgzhou, Henan Province. His friends say he was made for this profession. his full name literally means “the accumulation for a thousand gold pieces.””
Bring on the chinese: De eneste kinesere, vi har mødt foreløbig, er piccoloer, tjenere, taxachauffører, butiksekspedienter – + en enkelt porcelænsfin, ældre kineserinde ved den litterære morgenmad – så det bliver velgørende at komme til Nanjing Universitetet i dag og møde kinesiske professorer og kinesiske studerende og tale med dem i øjenhøjde - indtil vi får virkelig ondt i ryggen.
Expats United: I stedet møder vi, udover vores omsorgsfulde organisatorer, Anna, Rebecca, Martin, expats: herboende (i Kina og med kineserne uintegrerede: de ville ikke kunne (men heller ikke skulle) bestå nogen kinesiskheds-test) udlændinge, det er dem, der arrangerer litteraturfestival og dem, der er publikum til festivalen, og det var søde og interesserede danske expats, jeg i går aftes fortalte om yndlingsaversioner (meget få) og -perversioner (en god bunke, heriblandt Pejks M’s dugfriske Drømmebog) i det særeste rumkapselagtige mødelokale i det endnu mere luxuriøse Howard Johnson Business Hotel
More og less fake: Sammen med den frivillige ”elf” Jocelyn, amerikansk expat gift med en business-finne, var Riitta og jeg i går eftermiddags ude ved et såkaldt Fake Market, hvor vi opdagede, at der er grader af falskhed, eller rettere: et hierarki af falskhed. Falske varer kan være af mere eller mindre god kvalitet, og Jocelyn vidste nøjagtig hvilke boder, der solgte de bedste falske varer, ”real fakes” som ekspedienten stolt proklamerede om sine Marc Jacobs-tasker – og så er der i topboderne altid lige en håndfuld ægte ægte, virkelige virkelige varer, ”fallen off a truck”, der er rigtig (men ikke rigtig rigtig) dyre.
Fra dagens Shanghai Daily: (et tema om kinesiske navne): ”Quian Leijin works in a bank in Zhebgzhou, Henan Province. His friends say he was made for this profession. his full name literally means “the accumulation for a thousand gold pieces.””
søndag den 7. marts 2010
Shanghai-hat 2
Mine to kinesiske identiteter: Da jeg ankom til hotellet fredag stod der i værelset en lille kurv med frugt og en velkomst fra hoteldirektøren: ”Dear Mr. Xu,/ Welcome back to Shanghai and to the Holiday Inn Shanghai Vista. Please do call me for anything you need during your stay with us./ Pleasure to have you being our esteemed PCR loyal guest./ (underskrift)/ Otto Kurzendorfer/ General Manager”. Om eftermiddagen bankede en tjener på døren med en skål med (en større portion) frugt og endnu en velkomst fra hoteldirektøren: “Dear Mr. Kukdahl, A warm welcome and thank you for choosing to stay with us. We hope that you will have a most pleasant and productive stay./ (underskift)/ Otto Kurzendorfer/ General manager”.
Literary breakfast: Det er nu søndag morgen efter morgenmad. Da jeg skrev i går, var det lørdag morgen før morgenmad, der viste sig at være literary breakfast for deltagerne i litteraturfestivalen i et særlig rum sammen med den tyskfødte hoteldirektør, Otto Kurzendorfer, hans amerikanske kone og hans lille søn Oskar og høflig tvangskonversation med samme (Oskar sagde ikke meget, han kedede sig bare, bravt). Også denne morgen viste tjeneren mig høfligt, men bestemt ind til den litterære morgenmand, men jeg rystede lige så høfligt, men bestemt på hovedet og entrede den ikke-litterære morgenmad med alle ikke-litteraterne, hvor jeg i ro og fred spiste mine dejligt tørre mini-croissanter (Sjón valgte i går den kinesiske morgenmad med de mest mærkelige støvede æg, som han formeligt guffede i sig) og læste lidt rundt i Carl Kjersmeiers 1948-udvalg af kinesisk lyrik, Perlemorsviften.
Nordic lights, aquavit and smorrebrod: Kinesisk bittesmå, men ellers glimrende smørrebrød (laks, roastbeef, æg med kvaiar), og så sad vi ellers i den grad i panel, Sjón, Åsne, Riitta og jeg. Vores danske moderator, Rebecca Albinus havde forberedt sig overmenneskeligt, men fik kun stillet en brøkdel af sine glimrende spørgsmål, for vidtløftigt talte panelet i øst og vest, og i mangel af nogen international profil valgte jeg snedigt klovnens rolle og bagtalte for 118.gang nordiske femikrimier af begge køn, det morede ex-pat-publikummet sig meget over, og så glemte jeg endda at citere Sjóns bon mot fra morgenens taxatur, apropos Hvedekorn og Rosinante&Co og Liza Marklund: When crime pays, it should pay for poetry.
1 flodpram: Jeg gik en lang tur fra festivalen hjem til hotellet gennem Shanghais svimlende mix af 1200- og 2200-tal; langs den smalle Wusong-flod snoede sig en nysselig promenade-sti, vogtet af en meget ensom vagt, der smilede taknemligt, da jeg passerede: Dagens gæst. Der var også kun 1 flodpram på den hele flod.
Shanghai Cuisine Highlights: Babyål og andetunger (ikke af chokolade eller noget: a-n-d-e-t-u-n-g-e-r, og de smagte ikke udelikat).
Et digt af Vang Vei (699-759): Æbletræet/ Du, som lige er kommet tilbage fra min hjemstavn, fortæl mig, hvad nyt der er sket./ Så du, om æbletræet ved mit vindue stod i blomst.
LB alias Mr. Xu alias Mr. Kukdahl
Literary breakfast: Det er nu søndag morgen efter morgenmad. Da jeg skrev i går, var det lørdag morgen før morgenmad, der viste sig at være literary breakfast for deltagerne i litteraturfestivalen i et særlig rum sammen med den tyskfødte hoteldirektør, Otto Kurzendorfer, hans amerikanske kone og hans lille søn Oskar og høflig tvangskonversation med samme (Oskar sagde ikke meget, han kedede sig bare, bravt). Også denne morgen viste tjeneren mig høfligt, men bestemt ind til den litterære morgenmand, men jeg rystede lige så høfligt, men bestemt på hovedet og entrede den ikke-litterære morgenmad med alle ikke-litteraterne, hvor jeg i ro og fred spiste mine dejligt tørre mini-croissanter (Sjón valgte i går den kinesiske morgenmad med de mest mærkelige støvede æg, som han formeligt guffede i sig) og læste lidt rundt i Carl Kjersmeiers 1948-udvalg af kinesisk lyrik, Perlemorsviften.
Nordic lights, aquavit and smorrebrod: Kinesisk bittesmå, men ellers glimrende smørrebrød (laks, roastbeef, æg med kvaiar), og så sad vi ellers i den grad i panel, Sjón, Åsne, Riitta og jeg. Vores danske moderator, Rebecca Albinus havde forberedt sig overmenneskeligt, men fik kun stillet en brøkdel af sine glimrende spørgsmål, for vidtløftigt talte panelet i øst og vest, og i mangel af nogen international profil valgte jeg snedigt klovnens rolle og bagtalte for 118.gang nordiske femikrimier af begge køn, det morede ex-pat-publikummet sig meget over, og så glemte jeg endda at citere Sjóns bon mot fra morgenens taxatur, apropos Hvedekorn og Rosinante&Co og Liza Marklund: When crime pays, it should pay for poetry.
1 flodpram: Jeg gik en lang tur fra festivalen hjem til hotellet gennem Shanghais svimlende mix af 1200- og 2200-tal; langs den smalle Wusong-flod snoede sig en nysselig promenade-sti, vogtet af en meget ensom vagt, der smilede taknemligt, da jeg passerede: Dagens gæst. Der var også kun 1 flodpram på den hele flod.
Shanghai Cuisine Highlights: Babyål og andetunger (ikke af chokolade eller noget: a-n-d-e-t-u-n-g-e-r, og de smagte ikke udelikat).
Et digt af Vang Vei (699-759): Æbletræet/ Du, som lige er kommet tilbage fra min hjemstavn, fortæl mig, hvad nyt der er sket./ Så du, om æbletræet ved mit vindue stod i blomst.
LB alias Mr. Xu alias Mr. Kukdahl
lørdag den 6. marts 2010
Shanghai-hat 1
Blogcensur underløbet: Det er ikke muligt fra Kina at skrive eller læse blogs, i hver fald ikke til eller fra blogspot.com (Facebook er heller ikke tilgængelig, det er anderledes overleveligt, måske endda mentalt sundt). Derfor er, hvis operationen lykkes, denne meget lidt subversive tekst cut&pastet på bloggen via en mail til min søn hjemme i DK.
Det regner ikke længere i Shanghai: I går fredag, da vi ankom, silede det deprimt ned hele dagen, men her lørdag morgen. klokken er 8:30 i Shanghai, 01:28 I København, er det nok gråt og grimet, men tilsyneladende tørt, som jeg kigger ud af vinduet i mit absurd roomy hotelværelse på 13. Etage på den nedslidt futuristiske arkitektur, alle, guides og guidebøger, er enige om at sammenligne med Blade Runner, og det er rigtigt nok, det ligner til forveksling Blade Runner, især når neonen flammer op aftenligt – der er et kasino, er Sjón og jeg enige om det må være, med den sindsygste neo-drage her lige ved siden af hotellet, der for resten er Holiday Inn Shanghai Vista, 700 Chang Shou Road.
Shanghai Literary Festival: Festivalen er en stor ting i Shanghai, jeg har ved siden af mig en bunke i byen-blade, City Weekend, That’s Shanghai, Time Out Shanghai, Talk Shanghai, festivalen er på forsiden af dem alle sammen, og kuriøst nok er forsiden på Talk Shanghai og That’s Shanghai den samme danske (70’er?)bogreol med titler af Hans Scherfig og Soya og Herdis Møllehave og Dea Trier Mørch, på That’s Shanghai er titlerne bare doktoreret væk og erstattet med magasinets overskrifter: Use your noodle i stedet for Leif Panduro: Daniels anden verden.
Sjón og Riitta og Åsne: Jeg er et internationalt nul ved siden af mine tre nordiske kolleger, islandske Sjón, der uhyrligt cool er i gang med at lave en timelang National Geographic-musical med Björk og Michel Gondry, finske Riitta Jalonen, der rent faktisk er oversat til kinesisk, og norske Åsne Seierstad (der først ankom i aftes), der rapporterer boglangt fra krigszoner, men foreløbig aner ingen uråd.
Glamour Bar: Festivalen blev åbnet med et cocktail party i aftes i den yderst fashionable Glamour Bar, som er den ene af festivalens to scener: pink, pink pink, og en grøn, digital mus, der løb panisk rundt på væggen, og lige så panisk minglen, men ikke helt klart, hvem der var forfattere, og hvem der var Shanghai high society, og en ligesom røget champagnedrink, og til aftensmad en jævn strøm af apetizers. Jes suis glamour, står der på barens tændstikæske, og hvis de siger det!
Det regner ikke længere i Shanghai: I går fredag, da vi ankom, silede det deprimt ned hele dagen, men her lørdag morgen. klokken er 8:30 i Shanghai, 01:28 I København, er det nok gråt og grimet, men tilsyneladende tørt, som jeg kigger ud af vinduet i mit absurd roomy hotelværelse på 13. Etage på den nedslidt futuristiske arkitektur, alle, guides og guidebøger, er enige om at sammenligne med Blade Runner, og det er rigtigt nok, det ligner til forveksling Blade Runner, især når neonen flammer op aftenligt – der er et kasino, er Sjón og jeg enige om det må være, med den sindsygste neo-drage her lige ved siden af hotellet, der for resten er Holiday Inn Shanghai Vista, 700 Chang Shou Road.
Shanghai Literary Festival: Festivalen er en stor ting i Shanghai, jeg har ved siden af mig en bunke i byen-blade, City Weekend, That’s Shanghai, Time Out Shanghai, Talk Shanghai, festivalen er på forsiden af dem alle sammen, og kuriøst nok er forsiden på Talk Shanghai og That’s Shanghai den samme danske (70’er?)bogreol med titler af Hans Scherfig og Soya og Herdis Møllehave og Dea Trier Mørch, på That’s Shanghai er titlerne bare doktoreret væk og erstattet med magasinets overskrifter: Use your noodle i stedet for Leif Panduro: Daniels anden verden.
Sjón og Riitta og Åsne: Jeg er et internationalt nul ved siden af mine tre nordiske kolleger, islandske Sjón, der uhyrligt cool er i gang med at lave en timelang National Geographic-musical med Björk og Michel Gondry, finske Riitta Jalonen, der rent faktisk er oversat til kinesisk, og norske Åsne Seierstad (der først ankom i aftes), der rapporterer boglangt fra krigszoner, men foreløbig aner ingen uråd.
Glamour Bar: Festivalen blev åbnet med et cocktail party i aftes i den yderst fashionable Glamour Bar, som er den ene af festivalens to scener: pink, pink pink, og en grøn, digital mus, der løb panisk rundt på væggen, og lige så panisk minglen, men ikke helt klart, hvem der var forfattere, og hvem der var Shanghai high society, og en ligesom røget champagnedrink, og til aftensmad en jævn strøm af apetizers. Jes suis glamour, står der på barens tændstikæske, og hvis de siger det!
torsdag den 4. marts 2010
Down the Worm-Hole
Jeg kan lige nå et citat af Lewis Carroll:
Either the well was very deep, or she fell very slowly, for she had plenty of time as she went down to look about her, and to wonder what was going to happen next. First, she tried to look down and make out what was she was coming to, but it was to dark to see anything; then she looked at the sides of the well, and noticed that they were filled with cupboards and bookshelves : here and there she saw maps and pictures hung upon pegs. She took down a jar from one of the shelves as she passed: it was labeled "ORANGE MARMELADE", but to her great disappointment it was empty: she did not like to drop the jar, for fear of killing somebody underneath, so managed to put it into one of the cupboards as she fell past it.
Og et af Peter Seeberg:
Graves sagde meget alvorligt, at det var planen, at hullet skulle graves helt ned til kineserne, ganske nøjagtigt til spaden rørte ved den første kineserfod.
Herbert spurgte ophidset, om Graves havde tænkt sig, at det skulle gøres ved håndkraft.
"Det var planen" sagde Graves, "I kan jo sikkert regne med, at det tager en rum tid. Da det er jo første gang, det bliver gjort, har man ikke turdet gøre noget overslag. Men det er vel i grunden også det samme?"
Han så på os.
"Helt det samme," sagde Jess.
Vi er i øjeblikket godt to kilometer nede i jorden. Vi er alle på det rene med, at der er et stykke vej igen.
Og så er jeg den der er fløjet!
Either the well was very deep, or she fell very slowly, for she had plenty of time as she went down to look about her, and to wonder what was going to happen next. First, she tried to look down and make out what was she was coming to, but it was to dark to see anything; then she looked at the sides of the well, and noticed that they were filled with cupboards and bookshelves : here and there she saw maps and pictures hung upon pegs. She took down a jar from one of the shelves as she passed: it was labeled "ORANGE MARMELADE", but to her great disappointment it was empty: she did not like to drop the jar, for fear of killing somebody underneath, so managed to put it into one of the cupboards as she fell past it.
Og et af Peter Seeberg:
Graves sagde meget alvorligt, at det var planen, at hullet skulle graves helt ned til kineserne, ganske nøjagtigt til spaden rørte ved den første kineserfod.
Herbert spurgte ophidset, om Graves havde tænkt sig, at det skulle gøres ved håndkraft.
"Det var planen" sagde Graves, "I kan jo sikkert regne med, at det tager en rum tid. Da det er jo første gang, det bliver gjort, har man ikke turdet gøre noget overslag. Men det er vel i grunden også det samme?"
Han så på os.
"Helt det samme," sagde Jess.
Vi er i øjeblikket godt to kilometer nede i jorden. Vi er alle på det rene med, at der er et stykke vej igen.
Og så er jeg den der er fløjet!
Og så af sted til Shanghai
Vi ses på lørdag klokken 12 til Nordic Panel, NORTHERN LIGHTS: Nordic Literature, Smorrebrod & Aquavit.Venue: M on the Bund, Crystal Room, 7th floor, No. 5 Guangdong Lu, The Bund (外滩,5号7楼广东路口 近广东路); Lars Bukdahl, Riitta Jalonen, Sjón and Åsne Seierstad.
onsdag den 3. marts 2010
Blindt kuriøsere
Jeg bliver så aldeles ufunderet vred på kloge J. Hobermans patroniserende anmeldelse af Tim Burtons Alice in Wonderland i The Village Voice http://www.villagevoice.com/2010-03-02/film/tim-burton-s-alice-in-wonderland/ den eneste anmeldelse der er til at finde i dag onsdag, og i morgen har filmen premiere, og første forestilling starter ret akkurat som mit fly lifter off fra Kastrup, og hvor urimeligt er det lige, sådan som jeg har glædet mig til den filmatisering af ikke bare verdens bedste børnebog, som kålormen siger i Cykelmyggen Egon, men verdens bedste bog overhovedet, og man kan sagtens gennemskue, at der er ret meget, hr. Hoberman er glad for i filmen, bl.a. Johnny Depps gale hattemager og Helena Bonham Carters røde dronning, han vil bare ikke rigtig være ved det, og så er patronisering sådan et effektivt røgslør, men han skulle skamme sig, skulle han, når en anden ikke får chancen for at se filmen ved selvsyn før næste-næste mandag, for den går nok ikke i Shanghai Kino.
Abonner på:
Opslag (Atom)
