Jeg er så umanerligt lettet over, at
Klaus Rifbjergs roman Skiftespor og
Thomas Bobergs digtsamling Hesteæderne
læst i ét dobbelt stræk denne søndag eftermiddag
ikke skuffede: serielle maveplaskere afløst af
melankolsk henholdsvis galsindig saltomortale
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar