onsdag den 3. marts 2010

Blindt kuriøsere

Jeg bliver så aldeles ufunderet vred på kloge J. Hobermans patroniserende anmeldelse af Tim Burtons Alice in Wonderland i The Village Voice http://www.villagevoice.com/2010-03-02/film/tim-burton-s-alice-in-wonderland/ den eneste anmeldelse der er til at finde i dag onsdag, og i morgen har filmen premiere, og første forestilling starter ret akkurat som mit fly lifter off fra Kastrup, og hvor urimeligt er det lige, sådan som jeg har glædet mig til den filmatisering af ikke bare verdens bedste børnebog, som kålormen siger i Cykelmyggen Egon, men verdens bedste bog overhovedet, og man kan sagtens gennemskue, at der er ret meget, hr. Hoberman er glad for i filmen, bl.a. Johnny Depps gale hattemager og Helena Bonham Carters røde dronning, han vil bare ikke rigtig være ved det, og så er patronisering sådan et effektivt røgslør, men han skulle skamme sig, skulle han, når en anden ikke får chancen for at se filmen ved selvsyn før næste-næste mandag, for den går nok ikke i Shanghai Kino.

4 kommentarer:

  1. Hvorfor tror du egentlig ikke at du kan se den i Shanghai?

    SvarSlet
  2. [Martin: Let foroverbøjet, ydmyg men spørgende; hånden placeret på hagen]

    SvarSlet
  3. Nej, du har ret, Martin! Hvorfor skulle jeg ikke kunne se den i Shanghai, ifølge J. Hoberman er det en feministisk og ikke en politisk allegori - selvom den røde dronning jo er RØD. Stop, jeg aflægger lige mine fordomme. Så, nu, er jeg rejseklar.
    [Lars: Skubber brillerne på plads, stryger sig gennem det vigende hår og tager kufferten i hånden]

    SvarSlet
  4. Nu må afrapportere behørigt - rigtig god rejse!

    SvarSlet