Beijing-le-jangle 1 og 2

Shamaner Inc: Torsdag morgens fly var en time forsinket, så vi styrtede, kulturinstitutsekretær Anne og jeg, fra Beijing Lufthavn ud til litteraturfestivalen, der hedder The Bookworm, fordi den foregår i en reelt hyggelig (sammenlignet med den forlorne Glamour Bar) kombineret café og boghandel, der hedder The Bookworm. Jeg nåede knap at hilse på de øvrige paneldeltagere, meget mexicanske Alberto (armbevægelser dobbelt så overstyrede som mine), meget skotske Liz (jovial hønemor) og meget amerikanske Scott (deep. deep bønnespire med goatee), før panelet var i gang, og som frygtet kørte de øvrige paneldeltagere på den kosmiske (amerikaneren og mexicaneren) og snusfornuftige (skotten) autenticitet i folk tales, shamaner og hellige laks og brownies (skotske nisser, ikke kager), og de skal komme efter dig, i samlet magisk flok, og ikke helt overbevist om, at det ikke var en nederdrægtig ond drøm, fablede jeg noget kokset noget om HCA og friheden, ha, i hans totalkunstige eventyr, hvorefter jeg over hals og hoved flygtede fra åstedet.

Fransk reggae: Skævvreden og desperat middagslur på mit overbevisende gammelkinesiske hotel (den faux autenticitet er modsat shamanerne OK åbenbart, fordi den er ny hat!?), middag på gedigen snask med Anne og tre unge mennesker fra ambassaden, fransk reggae (så bliver det ikke mere ægte falsk) live på halvtomt spillested, en favnfuld kinesiske øl, en sump af søvn.

En kineser ved navn Kåre: Foredrag fredag på – med stor kraftanstrengelse – LANGSOMT dansk om ”Dansk poesi som readymade”, Pejk M, Mette M, Martin L, Lars B, for 15 kinesiske danskstuderende, der efter halvandet års undervisning i vores fjottede modersmål stillede formfuldendte spørgsmål, der røbede, at de havde forstået i hvert fald en fjerdedel af, hvad jeg havde sagt; så god er statistikken ikke på et gennemsnitligt gymnasium. Imponerende! Apropos Monogrammer snakkede vi en del om navne, og en studerende, der af en eller anden grund hed Kåre, spurgte til sine klassekammeraters intense fnisen, hvordan jeg vurderede det navn. Med bolleå synes jeg det er et cool og kvikt navn, vurderde jeg. Kulturinstitutdirektør Eric Messerschmidt fik den idé, at de studerende selvfølgelig skulle give sig i kast med oversættelser af dansk litteratur, og vi blev enige om, at de 1, 2, 3, skal begynde med Helle Helle, fordi hun er vores mest klassisk kinesiske forfatter jo.

Dig a pony: God rødvin og fin tapanade og fremragende diplomatisk sladder (altså sladder om diplomatiet) på spanskagtig café her i kvarteret. Tilbage til spillestedet ene mand til to timers venten på koncert med amerikanske St. Vincent, et hav af sms’er til familie og venner for simpelthen at holde mig vågen, undren fra flere over sms’ernes engelsk, men jeg har for fanden fået kinesisk sim-kort og kan ikke slå ordbogen fra, skarp, skarp koncert omsider med en lige så æterisk som aggressiv (på sin elektriske guitar, ikke på publikum, hvilket der ellers var god grund til, sådan som de mumlede massivt) St. V, cool flænsende cover af Beatles’ ”Dig a Pony”, som jeg og kineseren ved min side var helt enige om at gå helt amok over.

Så vil jeg gå en tur ud til den forbudte by: Hvor er det fedt at skrive som en realistisk og helt rimelig sætning: Så vil jeg gå en tur ud til den forbudte by. Så vil jeg gå en tur ud til den forbudte by. Så vil jeg gå en tur ud til den forbudte by. Så vil jeg gå en tur ud til den forbudte by. Så vil jeg gå en tur ud til den forbudte by.